Lidt om den forbandede kærlighed

Kommunikation!
Racuelle Hei...
10 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
11 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Uden kontrol
Hanna Fink (...
11 år siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
9 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
11 år siden
Haven og højrefløjs ateis...
Kenny Raun (...
8 måneder, 25 dage siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
10 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
9 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
12 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
9 år siden
Pause
Hanna Fink (...
11 år siden
Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
9 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
7 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
11 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
11 år siden
Kærlighed lever af modstand. Romeo og juliet havde ikke været verdens største kærlighed hvis ikke der havde været nogen modstand. Grumme sandheder er gået op for mig idag, da jeg sad og grinte af Jonathan Spangs anmelderroste show DAMER. Som virkeligt ER godt...
Men den forfærdelige kærlighed. Ville det hele ikke være meget bedre, hvis jeg nu aldrig havde mødt ham, hvis jeg nu bare var fortsat i den gamle rille dengang. Med ham mener jeg Dl. Med den gamle rille mener jeg den ene ubetydelige fyr efter den anden.

Der er th. Der er vidunderlige th, som jeg er så overglad for at have mødt. Så glad for at han er 'min'...
Men hvad hvis... Hvad hvis jeg mødt den eneste ene som 15årig, hvis det var ham der var den rigtige. Dl. Hvad hvis det var så sandt dengang. Lige så sandt som da jeg var sammen med ham som 16årig. Han er den sidste jeg har været sammen med som 15 og 16årig. Hvorfor render jeg stadig rundt på skolen engang i mellem og kigger efter ham. Det er jo ikke fordi at jeg snakker med ham, vil bare gerne lige have et lille glimt af ham engang i mellem. Han er grim, virkeligt grim. Hvorfor håber jeg sådan at han er lykkelig, men samtid håber at han ikke finder en pige. Hvorfor tænker jeg så 'tit' på om jeg virkeligt fuckede det op den gang? Og hvorfor er jeg så sikker på at det var det rigtige - ikke at være sammen med ham. Hvorfor overvejer jeg engang i mellem om hvis jeg møder ham om nogle år igen, om jeg så kunne vinde hans hjerte og blive stjernen i hans liv? Hvorfor håber jeg det lidt, at jeg møder ham når han engang er klar, når jeg er klar. Og at det så kunne blive os.

Lå igår aftes og overvejede om jeg skulle skrive til Th... Sige at det havde været en dejlig aften. Men lod være... Han skulle skrive... Men det blev senere og senere og på et eller andet tidspunkt gav jeg op, og lagde mig til at sove.
Og vågnede så op til den mest fantastiske besked...
Kl 01 havde han sendt den... "Hej min skat.. Årh du sku vide hvor meget jeg allerede savner dig! Har tænkt på dig lige siden du forlod mig.. Det var bare en hel fantastisk nat! Årh skat der findes ikk ord for hvor dejlig du er! <3"

Jeg er smask vild med ham. Hvis ikke han spørger om vi skal være kærester næste gang vi ses, så tror jeg at jeg bliver nødt til det. Vil så gerne have ham. Sådan at jeg kan svare 'ja' når folk spørger om vi kommer sammen... Så jeg ved at det er det rigtige svar.

Nå men vil smutte igen...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lidt om den forbandede kærlighed er publiceret 19/03-2006 16:37 af Stella Hvidemann (Stella).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.