H inviterede mig ud og hjælpe med at flytte hendes Mikroovn. Hendes far skulle Hænge en hylde op til den og så skulle jeg bare lave en forlængerledning til den. Undrede mig godt nok lidt over hvorfor han ikke kunne samle en forlængerledning når nu han er håndværker, men jeg bed på og tænkte at når nu hun gav maden så var det da ok med mig. Da så endelig hendes far ankommer har han hendes mor med osse. Fair nok. begynder lidt at ane hvor det bærer henad, og det bliver da osse halvt bekræftet da vi sidder og spiser. Vi får en hyggelig aften, hvor jeg jo nok er lidt mere stille end jeg plejer. Da så forældrene skal hjem, rejser jeg mig jo selvfølgelig og siger pænt farvel og håber vi ses igen. Idet jeg siger det tager hendes far min hånd, klmmer den, og ser mig i øjnene mens han siger "Det kan du stole på" og jeg sidder bare og tænker "hvad?"
Nu fatter jeg intet! Hvad er det der sker her? Jeg havde nogenlunde fundet fodfæste i mit liv, og nu fejer hun benene væk under mig igen. Jeg føler mig dybt frustreret og jeg aner ikke hvad fanden jeg skal gøre. Hun har tegnet stregen i sandet. Har den flyttet sig? jeg ved det ikke... hvis den har er jeg jo næsten nød til at vente på hendes træk, for jeg har jo lovet hende at respektere hendes grænse, men så kan jeg måske komme til at vente længe... på den anden side har jeg jo osse tid nok, men det driver mig til vanvid det her... Kommer nok til at tage mig sammen og spørge, men har jeg egentlig lyst til at vide det... Jeg er dybt frustreret og forvirret...

"Det er ikke skønheden der bestemmer hvem vi elsker,
men det er kærligheden der bestemmer hvem vi synes er smuk"