tja... tog mig sammen og spurgte hende hvad det var hun havde gang i og fik jo det svar jeg havde frygtet... selvfølgelig var hun da ikke interreseret i mig. Hvordan kunne jeg dog være så dum?
hun sagde det godt nok ikke på den måde, men det er nu de følelser jeg sidder tilbage med nu...
men hey, jeg har jo ikke tabt andet end tid og den har jeg jo masser af...
Er det overhovedet værd at bruge tid på?
Ved sq snart ikke hvad jeg skal tro...
Hun var det tætteste jeg endnu har været på at finde en der passer til mig...
Hvordan skal jeg glemme hende?
Og skal jeg glemme hende?
Hun kan jo ikke gøre for det, og hvis hun føler at jeg er en vrkelig god ven...
Jeg ved det ikke... En sætning der lidt er printet i min hjernebark. Den er snart et refleks comeback til alt. For jeg føler ikke jeg ved noget som helst ud over at jeg er ensom og magler en til at holde om mig og fortælle mig at det hele nok skal gå...
Men det gør nok også...
Har jo mig selv til at fortælle....mig det. Ha! det har jeg jo gjort i snart 27 år. Der har aldrig været andre til at gøre det... Ja jeg er 27 og har aldrig været i nærheden af at have en kæreste... og det er ved at gå op for mig at selvom jeg havde en ville jeg alligevel ikke vide hvordan jeg skulle behandle hende... jeg forstår godt at folk får depressioner, men jeg er jo afhængig af mig selv... jeg kan ikke få en depression... og hvad skulle jeg dog osse være deprimeret over? jeg er jo single og har kun mig selv at stå til ansvar for... det lyder bare lidt hult...
Ved godt det her indlæg blev lidt rodet, men jeg måtte bare lade tankerne flyde... Måske jeg rydder op i det senere
hmm det er godtnok længe siden at jeg har været så trist... Men det går vel over... Det er lidt paradoksalt at ligenu føler jeg bare at jeg er nød til at se hende... men nå skidt...
"Du gav mig intet, nu er det alt jeg har..."
Savner dig H men du savner ikke mig... Hvem gør iøvrigt det?
Tror jeg kunne forsvinde fra jordens overflade og der ville gå lang tid før folk opdagede det. Lad være og sige at jeg er pessimistisk. Det er jeg ikke. Jeg er realist. At de to holdninger i det her tilfælde ligger så tæt, må være et tilfælde... Gud hvor jeg dog savner en kæreste. Ikke for sex. Men for at holde om. Være noget for. Og blive nusset og holdt om... Men hvorfor skulle nogen gøre det? Jeg har jo ikke noget at tilbyde...
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Langt nede... er publiceret
12/03-2006 20:24 af
Spacey.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.