nu gaelder det om at stramme balderne sammen, at holde fokus ret, at koncentrere sig, at ungaa at skride ud, ikke at undergiove sig utolmodigheden, ikke at bryde sammen og saette ild til barnet, ikke....ikke..ikke...blaaaaahhhh

er ved at redigere min bog, og trods en lang pause, kravler kvalmen allerede op i halsen og min lille djaevel er paa forunderlig vis vokset sig stor og blevet til en sumobryder af en motherfucker, der dagligt kigger mig over skulderen og skriger.

"FUCK, hvor er det da bare noget LORT det du har skrevet...det er der sgu da ingen der gider laese, end ikke toerre roev i!!"

og jeg proever at ignoere det, ved at arbejde paa min digtsamling, som djaevlen endnu ikke har faaet oeje paa (og hvor jeg bare HADER tastaturer uden ae, oe, aa!!!!!frustrerende)
men jeg synes at lure den ude i den ene oejenkrig, og min rygrad preover desperat at forvandle sig fra orm til staal.

det her er IKKE sjovt. det er ikke saa sjovt som det burde vaeret, som jeg har fantaseret om.

Hvad nu hvis jeg sletter noget der var godt?
Hvad nu hvis det jeg synes er godt, er noget lort?
hvad nu hvis jeg burde skrifve det hele om?
hvad nu hvis, hvad nu hvis, hvad nu hvis jeg bare ikke kan skrive??????
og min skizofrene tvilling har bildt mig ind at jeg kan?

Aah, anerkendelsens belezebub, du finder mig selv hernede blandt paella og sangria og fede tyskere, der naegter at tale andet end tysk!

BE GONE!!! utilstraekkeligheden har kronede dage hernede ved det blaa, blaa middelhav og jeg laenges, ja, jeg laenges efter min limfjord. min vanskelige, humoertvingende, men smukke limfjord, hvis saltvand stadig flyder i mine aarer.

jeg er nordjyde, ja, jeg er er, og middelhav, sol og varme, kan sgu ikke fjerne det, det regnede jeg nu heller ikke med, det er naermere blevet cementeret med runer i min hud.

Jeg vil hjem! Ja, jeg vil. spanien er dejlig, men kun som turist!

og mit barn skriger fra skuffen" "ret mig ud, ret mig uuuuuud", og jeg proever at synke kvalmen over mig selv, over mine ord, og over min svaghed.

Hasta luego!