Fortiden er hård.
storm89
5 år siden
Hvordan?
Halina Abram...
7 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
10 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
15 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
12 år siden
Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
8 år siden
13 dag på fyldepennen. Er...
Gaffa Brandt
11 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
10 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
10 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
11 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
1 år, 6 måneder siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
10 år siden
Masser af fest til mig :/
Michala Esch...
12 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
12 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Uh, jeg synes, jeg er søvnig her til morgen…
Jeg kom dog ellers i seng i rimelig tid i aftes, men alligevel føles øjnene, som om de kunne lukke sig hvert øjeblik, mens jeg sidder her med morgenens arbejdsopgaver.
Som man jo kunne læse i går, satte Peter kursen mod ”sydens varme”, og det var bare dejligt. Jeg havde behandling i klinikken, da han ankom, så han nåede at lave aftensmaden til os, inden jeg var færdig. Det føltes virkelig som forkælelse bare at kunne sætte mig til bordet og få det hele serveret. Jo, det var slet ikke så ringe endda :O)

Mon ikke jeg er kommet ud af min krebse-hule igen nu for en tid ? Jeg tror det, jeg føler mig ”normal” (hvis man da kan være det), og med rimelig styr på min hverdag. Det kan heller ikke hjælpe noget, jeg har slet ikke tid til at svømme rundt dernede lige nu.

Den næste uges tid har jeg nemlig fuldt besat med dejlige mennesker i min nærhed.
I morgen er det mine tvillingepigers fødselsdag – 24 bliver de denne gang. Det skal holdes inde hos Birthe og Rune, og Benthe og Jesper kommer også, så jeg glæder mig jo vildt til at være sammen med begge pigerne. Jeg mangler lige at få købt den sidste gave til dem endnu, men det når jeg nok i morgen eftermiddag, når jeg har været hos tandlægen. Jeg skal nemlig ha’ fjernet en gammel visdomstand i morgen – øv – ikke at den generer mig, men tandlægen påstår, at den kan påvirke min paradentose og gøre det værre, så jeg må jo gøre, som hun siger..!

Fredag tager Peter og jeg nordpå for på lørdag at holde fødselsdag for hans datter, der blev 17 i søndags. Søndag skal Peter være hundedommer, så jeg kører hjem igen efter morgenmaden, og undervejs samler jeg lige en penneveninde op, som sørme har sagt ja til at være hos mig et par dage. Mandag kommer så endnu en veninde og slutter sig til os. Jeg glæder mig virkelig til sådan et par tøse-dage, og jeg tror det er tiltrængt, måske for os alle tre..!
I hvert fald føler jeg selv, at jeg har det godt med at ha’ så mange planer for de næste dage.

Hi – jeg kommer lige til at tænke på en episode fra i aftes. Jeg vaskede op og Peter tørrede af, og samtidig står han og nusser mig lidt i nakken. Så nævner jeg for 117. gang, at jeg ønsker mig en opvaskemaskine, hvilket jeg godt ved, at han synes er ”pjat” for den smule, jeg har i dagligdagen… Hans svar er ”Nej, ved du nu hvad – har du måske nogensinde prøvet at kysse en opvaskemaskine i nakken ? ” Nånej, det var i hvert fald et nyt argument, jeg ikke tidligere havde hørt, så måske skal jeg lige overveje indkøbet lidt endnu… :O)

Jeg vil videre med dagens arbejde her ved skrivebordet nu.
Håber I alle må ha’ en dejlig dag derude..

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Morgensludder er publiceret 25/01-2006 07:59 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.