Kære DagBob
Som Bob stod der ved shawarmabaren i Nordre Frihavnsgade kl. 0.30, en anelse småberuset, med sin cykelhjelm godt og grundigt fastspændt på sin skaldede isse (tænk hvis man fik en shawarma i hovedet eller noget), var han med overvejende sandsynlighed ikke personificeringen af de to forbipasserende kvinders drømmeprins. Bob var ligeglad. Eller okay, han var nok ikke for alvor ligeglad men, og her ser vi bort fra detaljen med hjelmen, han så cool og ligeglad ud, for det havde han nemlig selv lært på "sådanerduenheltvildtsejfyr" skolen, at man skulle se ud hvis man ville score en fiiiin dame.
Men for dæwlen da, det er jo ikke let. Noget Bob har funderet over, er hvorledes, at et af Bobs bedste træk faktisk langt fra reelt er et godt træk. Bob kan rent faktisk godt være meeeeget beskeden. Bob ved godt selv, at han ikke er verdens grimmeste mand, han ved godt selv, at han heller ikke er verdens kedeligste mand, han ved såmænd også at der findes mænd på 32 som ikke helt deler krop med Bob(ville vel i og for sig også hurtigt udvikle sig til noget rod?), og han ved også godt selv, at det er muligt, hvis man leder længe nok, at finde fyre med mindre omløb på øverste etage. Men det er der jo ingen grund til at vælte ud over nye bekendtskaber, som nu eksempelvis flyversjussen og perpigen, som Bob mødte på C C (ZeZe for dem der går vildt meget op i detaljer) her til aften. Så længe Bob godt selv ved det, hvorfor skal han så sidde og fremhæve det? Er den slags ikke patetisk? "Hey se lige hvor sej jeg er" genet, er nok ikke reelt set det mest veludviklede hos Bob, og det er altid en ynkelig oplevelse at se fyre som dyrker det.
Uheldigvis forholder det sig imidlertid således, eller sådan fornemmer Bob det i det mindste, at hvis man ikke netop fremhæver alle sine dejligdomme, men underspiller dem, så har man tabt på forhånd. Fuldstændigt som om kvinderne kollektivt har glemt alt om janteloven...og så alligevel ikke, for man kan jo trods alt ikke tillade sig at spille FOR smart.
So....what to do? Man er en fin fyr, som godt ved, at man ikke er verdens værste fangst. Man har ikke lyst til at blæse det ud, man vil derimod gerne grine lidt af sig selv, for netop ikke at virke alt for selvfed, men pigerne tror man mangler selvtillid, og finder derfor ikke en interessant. At Bob så oven i købet har udviklet en helt ustyrlig trang til at afsætte hans maskuline bekendtskaber til alle kvinder han møder, gør det heller ikke meget lettere for Bob at få hans nye eksklusive escortservice til at fungere (Hvad sker der iøvrigt også lige med det? Hvorfor er der ikke flere kvinder der vil slippe de 100.000? Det er da nærmest verdens bedste tilBob *G*)
Så alt i alt kan du jo nok, kære læser, forstå at det er meget meget svært at være Bob. Bobs live er nok nærmest det værste i hele verden. Derfor vil Bob nu gå i et dejligt varmt bad, spise morgenmad med varmt brød, blødkogte æg, og friskpresset juice, hvorefter Bob vil gå ud shoppe de værste nødvendigheder til to af årets rejser, Island og Nepal, inden han i aften mødes med drengene fra vinklubben, som skal assistere ham med at drikke alt for dyr vin, og spise lidt for lækker mad.
Det er et under at Bob ikke har taget livet af sig selv endnu :-D
LortelivsBob :-D
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Det er ikke let at være Bob er publiceret
14/01-2006 01:58 af
ShopBob.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.