Er helt nede her sidst på dagen. Efter M tog afsted til håndbold, kom mine tanker på mærkelig vis ind på den aften i september, hvor han skrev og flirtede med en pige fra hans klasse. jeg kunne ikke huske hvad jeg dengang skrev om det, og har lige læst det nu.

Det hjalp jo selvfølgelig slet ikke på humøret.

Jeg vil så gerne spørge ham, om der er sket noget lignende, da han var hjemme ved hende til fest, og da de tog sammen hen til hallen for at se på håndbold. Det piner mig at jeg ikke ved det, og aldrig kommer til at vide det.

Nu hvor han er kommet, bliver han ved med at spørge om der er noget galt. Men jeg vil helst ikke ud med det. Det skaber helt sikkert dårlig stemning, for selvom han tager det pænt, daler humøret, og nu har vi ellers haft så mange hyggelige dage.

Øv, jeg hader når de tanker kravler ind i mit hovede. Vil allerhelst smide dem af helvede til.

-Berta