Nyt år
Martin Micha...
4 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
8 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
5 år siden
En krone for dine tanker?
Karen Kris
10 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
10 år siden
Et tomrum
Katrine Søre...
10 år siden
Pandekagekomfur
Peter
11 år siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
5 år siden
End og week
Martin Micha...
4 år siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
7 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Dawn Under
Ruth Christe...
8 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
brænde
Peter
9 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
8 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
4 år siden
Min drømmedagbog! Del 1.
Winnie Leth ...
9 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
9 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
12 år siden
hmmm...julen er overstået, og jeg syntes nærmest ikke den har været her, så hurtigt er alt gået. I år har problemer, fremtid og skole fremskyndet tiden i en grad, så den sædvanlige barnlige juleglæde ikke rigtigt har nået at opbygges, juleaften var skøn og hyggelig som altid, men anderledes fjern og almindelig, slet ikke så eventyrsagtig og højtidelig som normalt...bare den lille ting at jeg fandt større glæde i at se smilene over de gaver jeg selv gav, end dem jeg modtog, er anderledes...udover kærestens, selvfølelig, selvom bamser ikke står højst på ønskesedlen længere :)

I næsten alle kortene stod der, udover glædelig jul, også en lille trist reminder om julen næste år, som jeg ikke holder herhjemme, men i min værtsfamilie...nogle gange undrer jeg mig over mit valg, hvorfor jeg vil væk fra den familie jeg er så tæt knyttet til, når jeg ellers altid har haft det fint med at være her, og jeg bliver halvt om halvt bange for at det er for at flygte fra valgene...jeg ved jo godt de ikke forsvinder, men jeg kan ikke tage stilling til alting nu...:S Andre gange glæder jeg mig bare sådan til at komme afsted, det er garanteret normalt det her...men lige nu ville jeg helst bare glæde mig til næste års jul med de kendte ansigter...

Min lille kusine havde endda, med sin kryptisk rodede nybegynder-skrift skriblet "Til Lea til din siste hjul jag ælsker dig altid"...hun staver helt godt af sin alder, men åååh hvor vil jeg savne hende...gad vide om hun har opfattet at jeg kommer hjem igen om et år...? :/

Men selvom det måske ikke lyder sådan er mit humør faktisk i orden, udover at jeg et hvert øjeblik kunne læne mig bagover og ikke vågne før imorgen aften, jeg kan altså bare ikke klare mig uden søvn...og helst 10 timer af gangen...havde optaget noget jeg troede var en dokumentar om den mystiske Queen Elizabeth som viste sig at være en dødbider af en film, dog med en særdeles flot herre som mandlig hovedperson...:P *SF* Så opgav og gik op for at sende en lille julehilsen til mat.læreren og for lige at fortælle at jeg E-n-d-e-l-i-g har fået snakket med L...

Hun kom og vi sad og snakkede, næsten som for et halvt år siden, i lang tid...efter ti års tavshed fik jeg fremstammet noget i retningen af "hvoferdusur" som hun heldigvis opfattede selvom jeg rablede det af mig som om ordene brændte-- kom lidt til at græde, men ikke så det virkede ynkeligt, heldigvis, tror måske det formildede lidt at høre hvor ked jeg har været, selvom hun da fik hældt lidt galde ud ved lejligheden...

jeg måtte krybende sige undskyld for en del replikker jeg vedkender må have lydt sårende, selvom jeg mærkede mig at hun er blevet mere nærtagende; for et år siden ville det ikke have rørt hende, så i det mindste er det ikke mig der har ændret mig, selvom jeg nok skal tænke mig om før jeg er spydig i fremtiden...en del af det måtte jeg nu også for mig selv ryste på hovedet af, hun har været syg og alene hjemme så længe at hun er kørt helt fast, men sådan er det vel, og nu hvor jeg ved, hvad det er der er galt, og hun har hørt mine undskyldninger, er der en chance for at det går bedre efter ferien.

I det mindste er jeg stort set færdig med at græde over dét nu, for det værste er altid ikke at vide hvorfor man er i unåde, og det ved jeg nu, uanset om jeg finder mig selv skyldig eller ej, og sikken lettelse det er....håber hun tager imod et lille knus når skolen starter, hun virkede selv enig i at lægge det hele på hylden, i det mindste for en tid. Så får vi se om vi bare er vokset fra hinanden...men det har gjort at jeg har kunnet nyde de sidste dage uden triste tilbagefald og det er fantastisk!!

Juleknus til alle herinde!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget min sidste jul.. er publiceret 25/12-2005 18:05 af vandmand.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.