Han er gået...

For første gang nogensinde mødte jeg en fyr - der fik mig til at tænke: Jeg kunne faktisk godt leve resten af mit liv, og kun kysse dig.

Men nu er han væk.

Tilbage er kun savnet, og de mange spørgsmål...
For han har ikke sagt noget. Han har bare ladet sin telefon ringe ud, - ignoreret mig og mine sms´er.

Kyllinge kok has left the building

10 dages forhold. Kan man det? Jeg mener - er der ikke regler for den slags? Der må da stå et eller andet sted i loven at det er strafbart at love ting som giver konsevenser i form af et knust hjerte, hvis løftet brydes?

Det var jo ham selv der ville lege kærester. Det var ham der sagde vi skulle slette profiler. Ham der ville pynte juletræ, og spise julemad. Ham der sagde jeg bare kunne holde jul hos ham. Han købte selv den tandbørste - skrev at jeg var dejlig og at han ikke havde tænkt sig at droppe mig.
Og jeg lagde ikke engang mærke til den sorte streg i hans pande, og at hans næse voksede.
Jeg havde for travlt med at være lykkelig.....

I dag for en måned siden, slog jeg op med Thomas. Er det ironiens stygge ansigt der hygger sig på min bekostning?

Græder nu...

Hvordan kan det på nogen måde være fair at fylde hele min sjæl op med lykke, for derefter at rive den brutalt væk - uden en grund?

Hvordan kan det, jeg altid har ønsket mig blive givet til mig, hvorefter et "Hovsa - han var slet ikke til dig alligevel" er eneste forklaring der står tilbage nu?

Hvorfor lade mig føle denne barnlige kådhed og sindsyge forelskelse hvis den bare var fake.

Jeg vil aldrig blive forelsket igen.
ALDRIG.
Jeg vil nægte nogensinden igen at slippe kanten. Jeg gjorde det denne gang, og svømmede helt ud på midten, hvor jeg ikke kunne bunde. Da jeg var ved at drukne, opdagede jeg at redningsvesten lå på land...
Og så var det pludselig for sent. Kanten var får langt væk til jeg kunne nå den, og svømme tilbage til sikker grund.

Jeg giver ikke mit hjerte til en anden igen.
Fra nu af beholder jeg det selv. For jeg ved at JEG kan passe på det. Det gør for ondt når en anden slår det i stykker...

----------------

Må få rejst mig hurtigt igen. Det er kun 10 dage. Ikke 10 måneder, eller 10 år.
Han var ligesom den ferie flirt man for hurtigt kommer til at føle alt for. Men som egentlig også er ret let at komme over, når hver dagen igen tager over..

Har jeg lært noget af at have kendt ham?

* Hovedingridiensen i kethup er æbler
(Jeg troede det var tomater!)

* Hvis man blinker to gange med det lange lys, når man kører mod et mindre lyskryds, skifter lyset fra rødt til grønt.

* Hvis man tager piskeriset og pisker på overfladen af sovsen, ryger alt fedten ned i bunden.

* Jeg ved hvor Bjarne Reuter og lille Per voksede op.

* Frølår smager som kylling.

* Man BLIVER virkelig dum af at ryge joints

* Man kan ikke stole på mænd....!


Han var jo for fanden bare en kok....
Ikke en skid, andet end en lille kujon kikset klovne kok!

Mærkeligt at møde en man tror er alt,
men viser sig at være intet!