Er det ikke fantastisk med så godt vejr her først i oktober. Her i marsken er der strålende solskin og ikke en vind rører sig. Om lidt trækker jeg travestøvlerne på, monterer digitalkameraet om halsen og begiver mig ud i marskområdet, hvor jeg måske er heldig at få nogle gode motiver i kassen. Det er bare med at nyde det flotte vejr, så længe det er her.

Det har igen været en gå-i-by weekend med dejlige oplevelser og snak med venner og bekendte. Fredag aften var vi til prøvesmagning i øl i vor beboerforening - kun 100 meter fra, hvor vi bor, så det var jo nemt - transportmæssigt. Det var en rigtig ølenthusiast, der fortalte om øllets historie og om de forskellige små bryggerier i Europa, som han havde besøgt og her fundet skønne ølmærker, som blev solgt i hans pub i Kolding. Han var god til at fortælle og havde en dejlig humoristisk facon at krydre fortællingen med. Han havde valgt at kalde aftenen "ølsmagning for svagt viderekomne", for han vidste, at det ville være en fornærmelse af marskfolket (mit ord), hvis han kaldte os for begyndere. Vi fik lejlighed til at smage 8 forskellige øl og de to belgiske, der var iblandt, var helt sikkert mine favoriter. Det blev en dejlig aften og ikke hel appelsinfri.

I går aftes var vi inviteret til indflytterfest hos et ungt par, som jeg har lært at kende gennem vor dilettant. (ej heller appelsinfri - men i aften pga. appelsinsodavand hehe). Vi kendte ikke de andre gæster, men det var behagelige unge mennesker og det blev en dejlig, munter og sjov fest. Vi var vidt forskellige - iblandt var et ungt par, som gik meget op i vikinger og historie. Det var fascinerende at høre om - bl.a fortalte de om deres forlovelse og bryllup, som var på ægte vikingemaner´. Gid jeg havde kendt dem, da de blev gift, der for godt tre uger siden, for der var rigtig mange til "globryllup" og denne oplevelse ville jeg gerne have haft med. Når jeg hører om deres spændende oplevelser med andre vikinger, får jeg sådan ubændig lyst til at dykke ned og læse og udvide mit kendskab til vikingetiden. Laila - værtinden - og jeg fik aftalt, hvornår vi skal til Lübeck og det bliver tirsdag/onsdag om en uge. Jeg er begyndt at glæde mig - jeg har kun lige været over grænsen, foruden de to gange hvor jeg er kørt gennem Tyskland, men hvor jeg kun så landskabet gennem en bilrude. Jeg kan ikke et ord tysk - det kan jeg vel - men jeg blokerer fuldstændigt og tror ikke mig på mig selv i den henseende. Heldigvis kan Laila tale tysk, så hun må agere tolk for mig.

Jeg har det godt igen - efter nogle dumme dage, hvor "fætter P." ikke kunne lade mig være i fred, men det lader til at han er kravlet i hi igen. "Fætter, lad blot gå lang tid, inden vi atter mødes."
Tit ønsker jeg, at jeg ikke havde min "fætter P" at trækkes med - at alt bare kunne være ved det gamle, men så på den anden side "fætter P." er jo også (indirekte) skyld i, at jeg i dag har helt andre værdier, end dengang jeg var rask. Så sum summerum - jeg må acceptere "fætter P." og jeg priser mig uendeligt lykkelig for den person, som jeg er i dag. Den gamle Nellemor er ikke mere, men en ny Nellemor med Parkinson er dukket op - hjulpet godt på vej ud i verden af dejlige Pennebrugere. Som der har været en streng om i debatten, er Fyldepennen et unikt sted - sådan er det bare .... og det passer - det har jeg mærket på mig selv og jeg er dybt taknemmeligt for, at jeg må være en del af Pennen.

Sådan kan det gå - mine oplevelser i weekenden lader tankerne gå over til mere dybde - måske en anelse sentimentalt - men så er det sådan - det er denne stemning, som jeg mærker at jeg sidder i lige nu.

Kan I ha´ en god dag - nu traver jeg ud i marsken.

Hyggehejsa fra en lidt sentimental Nelemor.