Alle mine følelser har rasset i min krop hele weekenden.. nu må det snart være nok!

Har sådan en forfærdelig lyst til at skrive, men jeg er bare på det uheldige stadie at jeg ikke ved hvad jeg skal skrive om.

Mine dagdrømme bliver værre og værre...
Bliver ført ind i en slags trance hvor jeg lukker af for tiden og omverden.
Fik en heftig dagdrøm midt i en kiosk.. den kastede mig hovedkluds ind i en fortælling..
Lyden af mønter som faldt på gulvet fik mig til at vågne op, jeg havde tabt min pung og mønterne var med et klir røget ud.
Prøvede at samle min forvirrede hjerne igen, men jeg var svimmel og helt fra den.
En ny kasse blev åbnet, jeg reagerede ikke og mine studiekammerater råbte på mig for at få mig til at gå hen til den nyåbnet kasse for at betale.

Jeg måtte tage mig selv sammen på vej til akademiet.
Hørte ikke de andres snak, koncentrede mig kun om at få styr på mig selv.

Mit ordforråd er ved at forsvinde, jeg ser stavefejl over alt og føler at mit hoved er ved at eksplodere.
Kommer tit til at tænke på den stakkels pige fra Prozaz nation.. en pige som skriver i 3 uger uafbrudt uden søvn og mad..

Selvom jeg skriver og mit hoved bliver tømt, så vrimler det med nye ideer bagefter... Den måde som sætningen lyder på inde i mit hoved, den skrivemåde kan jeg ikke nedfælde på et stykke papir.
Alle de gode sætniger kommer frem når jeg er uden papir og blyandt, mest når jeg er ude at køre, nede med vasketøj eller når jeg er i bad.
Det er frusterende for jeg har ikke en chance for at huske dem bagefter, de forsvinder lige så stille igen.

Claus er kørt uden mig, godt nok valgte jeg at blive hjemme. Men jeg orkede simpelthen ikke at skulle spille skuespil overfor den familie som jeg ikke kan undstå.
De er ligeglade med mig.. de ænser mig ikke, snakker ikke til mig og reagerer ikke når jeg prøver på at komme i kontakt med dem.
Prøver virkelig på at være positiv, smilende og glad.. men det går ikke så godt.
Claus reagerer også surt og foragret når jeg får en af mine små ''surheds anfald.''

Det piner mig at min roman er fuld af stavefejl, folk kommenter det og jeg ved bare med mig selv at jeg ikke kan gøre noget ved det.
De når aldrig at læse romanen færdig...

Måske er den bare mit lille hjertebarn og jeg vil for alt i verden ikke give slip på min roman
Måske bliver den storesøster til en lille efterfølger men nu må vi jo se...
Skal først finde tiden til det


Og nu når vi snakker om børn
Kære julie du skal være storesøster
Din mor er gravid og er i 3 måned.
Du fik din vilje og din mor fik sin.
Synd at i skal sælge bilen for at få råd til en barnevogn...
Jeg håber og beder til at pengene vokser inden din lillebror elle lille søster kommer til verden
Bare min søster ikke nupper de navne som jeg har snakket så meget om.
Men nu må vi jo vente og se