Jeg er lidt...øh..puzzled...hva pokker er det danske ord...nå, forvirret, undrende.. Jeg har simpelthen været i et dejligt humør den sidste uge.

Jeg har ikke sunget så meget siden før jul da jeg stadig gik til sangundervisning hos Jean (åååh hvor jeg savner den vidunderlige dejlige dame, hun er bare SÅ sød), og nu går jeg og skifter direkte fra bamse&kylling sange over til gamle jazzhits, bare for at have noget at synge...

jeg anede slet ikke at jeg kunne huske alle dem, tror mit hovede er en form for sangskjuler, man finder først teksterne når man graver efter dem...:P

Mine forældre smiler til hinanden når de ser mig tøffe rundt i nattøj og synge, det er så tydeligt at mærke på dem, at de kan mærke ændringen... og jeg ved ikke hvorfor...

jeg burde ærgre mig, for de andre er på rotur og jeg er herhjemme, men jeg har det skønt ligenu, selvom jeg egentlig ikke har oplevet noget speicielt fantastisk...

Jeg har sommerfugle i maven, for om en uge sidder jeg til brunch med hele kærestens familie - jeg skal "vises frem"...åhåh...men glæder mig til at bestå prøven, hehe..

Imorgen skal jeg til tyskeksamen, og burde vel være mega nervøs og sidde med hovedet i bogen, men jeg tror faktisk jeg glæder mig - til at se, hvordan det foregår og til at vise, hvad jeg kan... når man bare skal snakke må det da gå nogenlunde, jeg plejer kun at have problemer med at stoppe igen...;)

har skrevet meget med den søde fra kajak, en fyr fra gymnasiet og en eks fra sjælland i weekenden - de kan stadig li' mig, så det passer ikke helt hvad M sagde i fredags(at drenge kun glor på brysterne og skrider når de er trætte af disse)....hvilket jeg forresten godt er klar over at hun har misforstået, tror hun er gået hen og blevet lidt bitter efter at michael skred med Janni :S burde hun ikke være, hun er for sød til ham...

Nå, men jeg er jo helt vildt glad og sådan... og ved stadig ikke hvorfor... jeg tror faktisk det er på grund af pillerne. P-pillerne, altså...

holder jo 7dages pause i øjeblikket, og siden jeg stoppede i søndags har jeg bare været glad og strålende. Og mor har klaget over min korte lunte i al den tid jeg har taget dem ellers... tror det kræver et besøg hos lægen og et nyt mærke, for de hjælper heller ikke en døjt på smerterne, jeg er panodil-dopet under hele mens-ugen alligevel. Men har i det mindste ikke taget på...

Kan godt mærke på mor, at hun synes jeg er for ung. Måske...men det er en fast kæreste og jeg elsker ham og sådan, og er ikke det mindste presset, så det er da bedre nu end som total stiv til en eller anden ligegyldig fest med en eller anden ligegyldig fyr når jeg er gammel nok...
Hun virker i det mindste glad for, at hun ved det. At jeg ikke bare smuttede hen til lægen dødnervøs, men at hun fik lov til at være der og holde mig i hånden og sådan, så vi kan tale om det.

Det er jeg glad for ved mor - vi stoler på hinanden...alt det der pjat med at unge tager afstand hjemmefra...gælder ikke her...altså mor skal da ikke holde mig i hånden og bære min taske hen til skolen eller med i byen om aftenen, men hun skal da vide, hvad jeg laver og hvor jeg er...det kaldes gensidig tillid og respekt...

Nå, det blev jo langt..må hellere bruge tiden meed at synge lidt mere med hovedet nede i wcet for at få skuret kalken af - den ugentlige rengøring venter...ikke engang dét kan få smilet væk...måsker er jeg bare blevet endegyldigt skør..?

Qnuzzer