Ved jeg har sagt det før, men nu siger jeg det igen; Jeg eeeeelsker mit nye arbejde!
Har været ansat i 5 dage, og har allerede købt 9 bøger. I forvejen har jeg bøger liggende i stakke rundt omkring, fordi der ikke er plads på nogle reoler.
Nu må jeg vidst snart have ny bogreol. Må logge Thomas med i Ikea. Prøvede faktisk at lufte forslaget i går - og straks begyndte manden at snakke om kontakter, og en billigere måde at få reolen på hvis man lige gjorde sådan og sådan.
NEEEEEEEEJ!
Pænt af ham at sige det - men sådan er jeg bare ikke skruet sammen. Det tager 1000 år før sådan noget går igennem - og jeg vil have min reol nu.
Går heller aldrig i netto, fordi jeg kan spare 23 kroner på en os. Købmanden ligger tættere på - og så må jeg bare betale overpris.
Var ellers lidt betænkelig for hvordan dagen i dag ville gå. Skulle være sammen med snotfjæs helt alene til klokken 14. ARH!
Og han har ikke kun hovedet fuld af snot, han er også halv blind.
En kunde kom ind og spurgte på kalenderblade, og lagde sin pung på bordet. Snotfjæs kom hen og stak hele fjæset så langt ned at hans små grimme briller næsten rørte ved kundens pung, mens han mumlede; Det er da godt nok en lille kalender du har der.
(Øh.. det er en pung!)
Senere skulle han betille nogle plastisk lommer, og stod igen med brillerne presset mod bestillings nummeret.
"2413", mumler han mens han kradser talene ned i sin lille orangebog. Min chef og jeg kigger på hinanden, og min chef siger undrende; "Jamen... der står jo 4176!"
Han går også og siger sådan nogle underige lyder når han tror ingen hører ham.. "Mnhhhaaa" "Mhiiis" "Arhssst"
(Har han set for meget x-files? Eller er han i virkeligheden selv en alien der er spion fra Mars?!)
Men han er faktisk ganske fredelig, og passer som sagt sig selv.
Min chef havde både datter og søn med på arbejde i dag. Da jeg første gang mødte datteren smeltede hun totalt mit hjerte. SÅ SKØN!
Kunne mærke at hun også var betaget af mig - og det var rigtig rart. Kan jo selv huske hvordan jeg så op til ældre piger som 10 årig!
I dag var sønnen der så også. I starten var de begge to generte, men efter et par timer var det som at arbejde på et fritidshjem. (Bare med mindre antal børn.. Hehe)
Jeg stod og satte plakater op med sønnen, og pludselig siger han;
- Ved du hvad?!
- Nej, hvad?
- Jeg er altså glad for min mor har ansat dig!
Min chef begyndte at grine i baggrunden, og jeg kunne mærke jeg rødmede, mens jeg kom med en nervøs latter.
- Jamen, jeg er også rigtig glad for hun har ansat mig!
Da jeg skulle gå, hørte jeg datteren hviske: Mor, må jeg godt komme med på arbejde i morgen hvis Rikke er her?!
Min chef lo igen, og sagde jeg havde fri, hvorefter datteren kom med et højt; ØV!
;-)
Jeg er vidst inde i varmen!!!
Hvor er det fantastisk at være så glad for et arbejde! Og ens chef´s dejlige børn ;-)
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Kan man kidnappe sin chef´s børn? er publiceret
10/06-2005 20:41 af
Anastasia.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.