Det her computer-gejl har været helt vildt
Pludselig stod det til at blive et fler-dagsprojekt hvilket jeg slet ikke kunne overskue. Heldigvis kendte M denne her tryllekunstner, som hjalp med transport osv, så NU kører skidtet og jeg kan slappe af.
Nææ, der skal ikke så meget til at vælte denne fugl af pinden og tvivl ikke på, at frustrerer mig mindst lige så meget som det sikkert gør mine omgivelser.
Min blålige monster snurrer ved min side og ”desværre” var 15” skærmen udsolgt så jeg har må tage til takke med denne 17” fladskærm.
Det er en farlig masse smart noget alt det her. M har endda givet mig disse små æggeformede højtalere, et matchende tastatur og mus. Nu mangler jeg en måtte!
Det svier, men jeg lukker øjnene for at jeg sandsynlig vis har solgt min kære bærbare til en alt for lav pris. Hvorfor kan folk bare ikke lade mig være i min ”elektroniske uvidenhed”?
Måske var det derfor at jeg uden problemer fik mega-skærm og højtalere.
Jeg har fået Sims. Mærkeligt spil. M mente at jeg skulle have mig et godt spil, nu hvor jeg havde fået så hurtig en computer (???), så jeg gav det en chance.
Det er noget med, at man skal få nogle familier til at fungere, sørge for at deres basale behov bliver opfyldt samt deres sociale + praktiske formåen bliver holdt øje med. Jeg havde ikke tålmodighed til at lære om spillets regler.nu har jeg brændt familiens hus ned to gange, mandens humør er helt i bund (fandt ud af at man kunne ”invitere til sex” med konen men kalkulerede ikke med at hun ikke lige var i rette humør) og drengen en ked af det fordi jeg fik ham til at sende en ven hjem.
Jeg er vist for træt til at sætte mig ind i noget som helst lige nu…
Tja. Jeg bør gå i seng nu.
Det har været en strid dag med tankerne. Det hele har presset på og jeg kan ikke rigtig finde ord for det lige nu.
Måske når jeg har sovet lidt.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Ingen sexlyst i Sims er publiceret
02/06-2005 03:29 af
Bastian.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.