Hvor er det dog latterligt! Jeg har snart været vågen i en time...men NEJ jeg vil hidse mig selv ned. Der er ingen grund til at sidde her og banke hovedet ned i bordet pga. noget jeg alligevel ikke lader til at have kontrol over.

Det var rart at lulle rundt i går med intet på programmet. Jeg fik vasket alt mit tøj og cyklede op i centeret, hvor jeg gik rundt i fred og ro. Jeg fik sågar købt mig en fin fin lille solhat. Ja det var sgu helt hyggeligt at tusse rundt alene og kigge på overflødigt pladder. Da jeg nåede Føtex, hvor de mere seriøse indkøb skulle gøres, knækkede filmen dog.

Jeg burde nok ha’ lavet en lille dosmersedl hjemmefra. Jeg var næsten en hel time om at købe noget så simpelt som wc-papir, opvask, brød og tun! Da jeg kom hjem, kunne jeg så konstatere at mit indkøb ikke battede en meter.

Mit hoved lader til at have to indstillinger for tiden; ”funktionel” og ”ej-funktionel” og jeg kan ikke bare skifte mellem de to.

Ofte kan det undre mig, at jeg engang levede en tilværelse hvor jeg studerede, havde to jobs, frivilligt rådgivningsarbejde, en kæreste + en vennekreds som jeg på en og samme gang tog mig af uden videre postyr…jeg havde sgu endda en kanin som, under mit ansvar, levede!

Måske er jeg rimelig funktionel herhjemme. Jeg får (næsten) afsluttet alt hvad jeg giver mig i kast med, om så det er noget praktisk eller kreativt. Men kommer jeg ”derud” føler jeg mig degraderet til…snot!

M tog beslutningen ang. computerkøb (er ikke købmand for ingenting), så i aften kommer han anstigende med mit nye monster. Processor dit-dat, GB så-og-så-meget, maaaaaange maaaaaange RAM og en helt masse mere som min forstand kun kan sige ”aha” til.
Heldigvis stoler jeg 100% på at jeg gør mig et godt køb. M er lidt hurtig, ja! M er lidt ivrig, ja! M sælger mig måske noget som jeg slet ikke har behov for, ja! Men M ville aldrig smide mig ud i et tosset køb.
Han har fundet en køber til min bærbare, så jeg må i gang med øre-renserne så den meste aske kan blive fjernet fra tasterne.

”Jeg sir’ dig kabinettet er sejt!”
”Hvad er det?”
”Ej…STOP SÅ! Det er sgu da det som sidder uden på selv computeren”
”Nåååhh, kassen?”
”KABINETTET!!!”
”Ok, kabinettet…og det er sejt? Hvordan kan sådan et være…sejt?”
”Fordi den ene side er lavet af glas også lyser den blåt når processoren går i gang”
”Ok…lyder lidt plat, gør det ikke?!”
”NEJ!!! Det er vildt sejt. Man kan se direkte ind i computeren.”
”Hvorfor vil man det?”
(M er nu ved at savle af irritation over at jeg slet ikke deler hans begejstring)
”Vil du overhoved købe den???”
”Ja ja, selvfølgelig…jeg er bare…du ved…ikke så…glem det, jeg vil rigtig gerne købe den.”.
”Godt, for om du vil det eller ej, så er det altså RIGTIG SEJT!”
”Ok så, sejt!”

Godt. Så min kommende computer lyser blåt!

Han er noget af en snegl ham M. På den ene side er han den her ”ding-dong-Don-Juan” der charmer sig ind på alt kvindfolk, tjekket, kører med klatten og en skabs-snob der aaaldrig kunne finde på at tage hul på dagen uden brug af mindst 3 skønhedsprodukter og mindst et dyrt tøj-mærkevare på huden. På den anden side, er han en vaskeægte NØRD som næsten kan komme i bukserne over en hurtig processor eller hvad det nu hedder alt det der.

Jeg kommer sgu nok til at tisse i bukserne første gang det her blå lys går i gang.