20 år siden

Han elsker mig (Arhhh)

Lyst til livet
Halina Abram...
7 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
7 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
10 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
12 år siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
12 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
10 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
4 år siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
En god aften
Bastian
12 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
10 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
12 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
10 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
I dag skulle det være.
Hannah White...
9 år siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
11 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Jeg får altid lidt panik angst når kærester begynder på "jeg-elsker-dig" perioden.

De ord har bare stort betydning for mig, og jeg har aldrig brugt dem uden at mene dem..

Da min kæreste Claus sagde det, sagde jeg altid bare "tak".
For jeg elskede ham ikke. Han må have følt sig så dum, men alligevel sagde han det hele tiden. Og jeg fortsatte bare med at sige "tak".

Per sagde det Nytårsaften sidste år. Vi havde været sammen i en uge!
Jeg blev så gal.
Manden er 31, og alligevel fattede han ikke at man ikke kan elske nogen på så kort tid. Vi havde ikke engang knaldet endnu.
Kan tydeligt huske det. Klokken slog tolv, og vi skulle skåle i champagne.
"Jeg elsker dig" fremstammede idioten - og jeg gloede på ham og sagde surt: "Nej du gør ej!"
Han forsikrede mig om at det gjorde han altså, og jeg sagde at så vidste han ikke hvad ordene betød.
Så blev han mobset...

I Irland er der en regl om at man først siger det til hinanden efter 3 måneder. En måned for "I", en måned for "love" - og en for "you".

I min verden skal man sige det, når man ikke kan lade være. Når ordene presser sig så meget på at de bare spontant ryger ud af ens mund uden man har tænkt over det...

Det prøvede jeg engang i 10 klasse, hvor vi var i Norge. Min veninde Eva sagde nogle guldkorn, og jeg udbrød: "Åhhh, Eva jeg elsker dig fandme!" - og mente det.
Hun så på mig med skræk lysende ud af sig og skreg op:" ADDDDDD, er du lebbe?!?!"
Hele klassen vendte sig måbende mod os - og jeg stod bare der og blev flov...

Og så prøvede jeg det modsatet i onsdags.
Har været på farten hele ugen, og seriøst levet i en taske.
Taget på arbejde, tager ud til veninder, taget hjem til Thomas - og næste dage samme rumle igen. Har ikke haft noget tid til at ordne øjenbryn,negle eller tage sol.

Det stod jeg og ævlede om men jeg kikkede kritisk på mit eget spejlbillede.
"Jeg ligner snart en havnearbejder!"

"Ja", sagde Thomas drilsk - og mit iskolde blik samt det løftede øjenbryn fik han åbenbart til at tro jeg var blevet sur. Spontant kom ordene ud af hans mund: "Nej... Jeg elsker dig!"

Arhhhhhhhhhh.

Jeg frøs fuldstændig og stod bare og gloede. Pinlig tavshed opstod ind til en af os brød den ved at sige noget fuldstændigt lige gyldigt...


Jeg har det mærkeligt med de ord. Nok mest fordi jeg ligger enormt meget i dem...

Og jeg elsker IKKE ham!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Han elsker mig (Arhhh) er publiceret 16/05-2005 14:16 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.