IHHH hun er uforbedrelig hende storesøster.

Hun lovede mig, og sig selv, at komme hjem fra det bryllup senest lidt over midnat.
Hun skal køre mig til stationen klokken tolv, så jeg kan nå hjem i god tid.
Men klokken var over seks i morges før hun kom stavrende ind på værelset hvor jeg sov. "Er du sur?" fik hun fremstammet efter adskillige forsøg. Hun var så skide-stanner-vissen.

Jeg skyndte mig at smide hende ind i seng og lovede mig at tage mig af den lille når han vågnede.

Hvad skal jeg gøre?

Jeg bliver simplethen nødt til at komme hjem i god tid. Jeg får jo huset fuld af tøser klokken 17 og jeg har hverken fået købt ind eller fundet tøj.

Det er bare lidt typisk det her...

Hmmm

Den lille er vågen. Han kom sent i seng i aftes og har sovet helt til kl 8.30.
Nu har han fået sin "havergyyyyn" og luller rundt i sit Byggemand-Bob nattøj. Jeg har ellers lige foreslået han en lille gåtur op til bageren, men han vil hellere se Peter Plys.

Det er vel nu at jeg burde være pædagogisk og beslutte vi skal ud.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal dreje den her. Mims lovede mig at stå op og køre mig til toget klokken tolv men det er sgu da ikke forsvarligt. Hun vil få taget kortet på stedet hvis hun bliver stoppet.

Nå, og i aften? Jeg har lovet mig selv at holde igen med alkohollen og prøve at se om jeg ikke kan klare en hel nat uden at falde om.

Jeg glæder mig...ja jeg glæder mig til en rigtig tøseaften. Jeg håber virkelig at samtalen IKKE ender på min situation. Folk vil sgu altid gerne grave ind og jeg er frygtelig dårlig til at lukke af når jeg burde. Så det ender altid med, at der skal leges psykolog og hele min tilstand skal vendes og drejes.
Så påtager jeg mig atter "syge-rollen" og føler mig rasende unormal og svag.

Jeg orker det ikke...

Nå...Plys bliver kedelig og nu må jeg være på!