Dem af Jer der havde eksamen i dag ved nok godt hvad jeg taler om. Skriftlig eksamen i dansk ano 2005.

Jeg må indrøme at jeg var ret skuffet over opgaverne, normalt plejer der at være en to-tre stykker jeg gerne vil skrive, det var der bare ikke denne gang. Der var ikke nogle af dem der virkede spændende og interessante for mig og resultatet er vist også blevet derefter.

Jeg har selvfølgelig kunne finde på noget at skrive, men jeg er selv lidt skuffet.
Min stil er hverken vildt spændende, sjov eller anderledes, den er der ligesom bare.
Jeg har godt nok lavet bedre, og ikke nok med det, så er det jo eksamenen, og jeg havde glædet mig til at få et elleve eller ti tal.
Det kan jo godt være ti tallet kommer alligevel, men jeg ved bare at jeg kunne have lavet noget jeg var mere stolt af.

Det der skræmte mig mest mens jeg sad i situationen var at jeg kun kunne kalde mig selv et barn indtil jeg var 8 næsten 9! Min barndom var seriøs ikke længere!
Nu forstår jeg bedre hvorfor folk synes jeg begyndte med 'voksen' ting i en al for ung alder, det gør jeg, men fordi jeg kun var barn til jeg var 8!!!
Jeg har ikke tænkt over at der var unormalt i mange år, men så i dag kom jeg i tanker om det.
Jeg er blevet al for hurtig voksen, men jeg lider ikke af det, andre mennesker glor bare når de finder ud af en ting eller to om mig fra min fortid..

Jeg har skrevet ti sider! Og det er jo ikke så lidt, men jeg har bare ikke formået at tiltrække læseren på samme måde som jeg plejer.
Og det værste er at man ikke får den tilbage, snart aner jeg ikke hvorfor jeg får den karakter jeg får.
Derfor er det jo ret godt at jeg har en dagbog.

Det er vildt at tænke på at det kun var sidste uge jeg var nede og havde fokølelse og en masse andet.
Jeg har det godt nu, der er kun en ting der går mig på og det er vægten.

Da vi begyndte at skrive stile i syvende klasse skrev jeg de mest fantastiske noveller om piger med spiseforstyrelser, folk må have været blinde!!!
'Det er fantastisk så meget du har formået at leve dig ind i din hovedperson!!!'
Jo tak det VAR jo mig!!!

Dengang var jeg tynd al for tynd, men jeg kunne ikke se det i spejlet, nu er jeg lidt mere end midt imellem og jeg kan stadig ikke se det i spejlet, men når mine bukser kræver en størrelse 40 og min vægt siger det den gør, så ER jeg ikke tilfreds.

Jeg elsker stadigvæk mit nye hår, jeg har fået en slut med de skriftlige eksamener gave, ret fedt, hårgel og sådan så nu skal jeg superstyle mit hår.

Jeg har hængt plakater op med Gwen Stefani, Britney og Christina Aguilera, de er virkelig mine store idoler.

Det er rart at have noget at gå op i og noget at leve op til.

Overvejer at sige mit job op! Jeg får simpelthen for lidt i løn! Det kan næsten ikke betale sig at cykle derned, den eneste grund til at jeg bliver er at jeg har mit frie motionskort...