De drak sig fulde for at glemme hvor meget de havde lavet. De skød sig selv, en efter en, dræbte deres børn, fordi deres drømme ikke gik i opfyldelse. Dræbte sig selv for æren, for den ed de havde svoret.
Den var god... Filmen. Alle sad ude på kanten af stolene de sidste 3min. Man troede den var færdig, og så kom der de her rulletekster hvor der stod, hvem der havde dræbt sig selv, hvem der havde været i fængsel,
ligemeget kan ikke huske mere lige nu for jeg er SÅ GAL. SÅ GAL JEG HAR TÅRER I ØJNENE. Min lillebror citerer den ene dagbogstekst efter den anden. Han ved alt om mig. Den gamle bog, den nye bog, det hele. Prøver at bilde ham ind at det er skrivebøger, men jeg ed at jeg ligeså godt kan lade være, han kender navnene, han kender det hele.. Han ved det godt. Han ved alt om mig, hvad mere er der at leve for så? Når han kender alle mine problemer. Alle de problemer jeg kun skriver i mine dagbøger. Ikke de her dagbøger jeg har her på nettet, men RIGTIGE dagbøger, med de rigtige navne, hvor intet er udeladt. Her skriver man de sandheder man gerne vil fortælle om. I den anden skriver jeg alt det der kun er mit. Alt det der ikke er andres også. Om mine største frygter og mine sorger. Om min angst og glæde, om det hele. Jeg er så GAL.
Ved ikke lige hvad jeg skal gøre. Vidste godt han havde været ved at læse i den nye, men HELE den gamle?? Den nye har jeg gemt siden jeg fandt ud af at han læste den. Gemt den så han ikke bare kunne vade ind på mit værelse og læse. Men nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre? Roder han i alle mine ting når jeg ikke er hjemme? Alle mine papirer? Alle mine ark?
Han gør grin med mig hele tiden. Alt muligt. Jeg hader ham ligenu. Mener virkeligt hader ham. Han læser af min sjæl. Han finder det jeg skjuler. Jeg er virkelig virkelig gal. Græder, min hals er tør og det gør ondt ad helvedes til.
Ved ikke om det nytter at sige til Jonna at han læser i mine ting, for jeg læste jo en side af hans engang. Den dagbog han kun fik skrevet 4sider i eller sådan noget. Jeg er ikke bare gal jeg er virkelig ked af det.
Fra nu af vil jeg til at skjule alt. Låse døren til mit værelse, til mig, gemme mine ting,. stoppe med at fortælle noget som helst om mit liv. Jeg er så gal. Så ked af det, så bange for at han kender mig. Mig som ingen rigtigt burde kende. Mine tanker som jeg ellers aldrig ville fortælle om. MINE; KUN MINE: og nu min brors som jeg ikke stoler på.