Nu er jeg atter kommet hjem , fra skagen , entelig rart at være hjemme igen, ved det det man kender der hvor man føler sig tryk .
Jeg har dimset rundt , for det er jo mandag i morgen , og mine unger er kommet hjem fra deres far ..så der er riglig at se til , vaske tøj , mad pakker skoletasker og alt det andet der nu skal være klar for at mandag morgen kommer til at forløbe uden alt for meget stress.
Og alle mine pligter har jeg gået rundt og lavet , i en underlig tilstand , ikke glad og lykkelig , ej heller trist og ked , men med en spændt følelse inden i og med et blik der hele tiden søgte min mobil telefon , i håb om at D skulle skrive .
Jeg har intet endnu hørt , og jeg føler mig tom inden i , prøver at lade min fornuft forklare mig at de sikkeret er trætte efter deres lange tur , og han skriver i morgen .
Men inde i mit hoved bliver jeg ved at spørge mig selv om hvad er det lige der sker?
Jeg ved det ikke eller måske gør jeg og vil bare ikke se det!!
Jeg brænder over det hele som har jeg feber , og jeg ryster inden i , prøver at trække vejert dybt , lukke øjnen finde min indre ro og balance den jeg jeg for få timer besad inden jeg tog fra skagen .
Jeg ser bølgerne skylle op på stranden , jeg høre mågerne skrige på den blå himmel og mærker viden ruske i mit hår .Mærker roen indfinde sig igen , og jeg kommer atter i balance .
Svar skal jeg nok få ..det kan jeg være hel sikker på .

RosenQ