Hvor vred må man være i en alder af 16? Hvor meget er tilladt. Lige nu, er jeg ved at falde om på gulvet af vrede. Hvorfor...? Det er mine barnlige forældre. De gør mig så gale. Da de ikke var hjemme var her smukt. Jeg kunne holde det ud. Ingen rod var i vejen. Ingenting. De kom hjem og sagde neeeeeeeeej hvor er her flot. Nu er der gået en uge eller 2 og hele huset ligner noget der er løgn. Far har bedt mig om at rydde op, mens han skal lave et eller andet. Jeg bliver gal. Jeg er træt af at rydde op efter dem. Ja, min tallerken står der også, og ja, det er også mit glas blandt de 20 der står på bordet. Jeg kommer til stuen, hvor alt jeg har er min taske. Til stuen, hvor der ligger aviser, kontorpapierer og ALT MULIGT LORT. Som jeg ikke rigtigt kan rydde op i, fordi det er ting der ikke må smides ud. Siger de... Jeg skiger højlydt: HVORFOR? Jeg mener rigtigt højt, som om det ikke var mig der skreg. Det var vreden inde i mig der brød ud, uden jeg selv vidste det. Der var heldigvis ikke nogle hjemme men. HVORFOR? HVORFOR er det at jeg hver dag skal bruge så ufatteligt lang tid på at rydde op efter dem... Det er ikke min bror, ham er jeg ikke gal på. Det er mine forældre. Jeg kan se bilen kører ind i indkørslen. Jeg skal i gang igen. Rydde op, før jeg skal på arbejde. Mit arbejde, hvor jeg skal gøre rent og rydde op...

HVORFOR... Hvor gal er det man må være? Hvor meget skal jeg bare gøre, hvor meget skal jeg skrige af... Er jeg bare en fucking forpulet teenager, eller er der virkeligt en grund itl at være GAL.