Lad Mig Lige Stikke Hoved...
Kianna Kitte...
2 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
10 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
8 år siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
10 år siden
Det grå hår.
Ace Burridge...
12 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
9 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
7 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
7 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
8 måneder, 22 dage siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
At skrive
Josephine Lø...
10 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
10 måneder, 16 dage siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
11 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
12 år siden
No name girl
8 år siden
Dagen tiltaget 5 timer og...
Hanna Fink (...
10 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
16 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
7 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
12 år siden
køb Bananer
Ruth Christe...
8 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
9 år siden
I går slog det mig - hvorlænge er det egentligt siden, at jeg begyndte at sluge piller morgen - middag og aften? Jeg kan se, at det allerede er over to år siden, at jeg accepterede min sygdom og fik det første parkinson-medicin ordineret. To år - det er ufatteligt og har kostet en bunke af penge - ca 70.000 kr årligt. Godt at jeg ikke selv skal betale alle disse penge.

Siden jeg startede på mit medicinforbrug i marts 2003, har jeg skiftet det ene præparat på grund af bivirkninger og jeg begyndte for godt et år siden at få Stalevo - en levodopa præparat - som skal erstatte stoffet dopamin, som delvis bliver nedbrudt i min hjerne og som vi ikke kan undvære. Stoffet er medvirkende til at holde musklerne i kroppen smidige.¨Ved mangel af dopamin bliver musklerne spændte og derved kan man blandt andet komme til at ryste. For mit vedkommende er medicinen til stor hjælp for mig - udover at motion, vandgymnastik og fysiologisk massage -jævnligt - også gør, at man næsten ikke kan se på mig, at jeg er syg.
Jeg har det godt med min sygdom nu - tænker egentligt ikke meget over den i hverdagen - og jeg har næsten fuldtud accepteret, at sådant er mit tilværelse blevet - og at jeg har fået en så dum fætter på slæb.

Takket være Fyldepennen og dens søde brugere, som har hjulpet mig et stort skridt frem i mit liv. Som nævnt så mange gange før - at skrive og få respons, at møde og lære at kende og hvor man bare kan være sig selv uden at skulle påtage sig en rolle.

Jeg har været i Sønderjylland og besøge en Fyldepenneveninde og det var et meget hyggeligt og sjovt og alvorligt og grinende sammenkomst.
Det blev til frokost i Aabenraas Sejlklubs restaurant, hvor maden og betjeningen var god. På bjælkerne rundt i lokalet hang der standere fra andre sejlklubber - og nu kommer det eneste, som jeg havde at pege fingre efter - tjeneren vidste ikke, om de havde Ribes stander og endda ikke hvordan det så ud. Hvordan kan de dog have en tjener gående, der ikke er maritimt interesseret - jeg spørger bare ;-)- men han så godt ud og ville dog gerne med på en sejltur.
Det blev til en vandretur langs vandet - skvulpende bølger fra fjorden løb op på bredden til os og luften ruskede i os, mens solen sendte varme og venlige stråler ned over os.
Det blev mere hygge- og alvorlig snak i det gæstfrie hjem og det blev lækkert middag, som den ene af husets døtre stod for. Det gjorde hun til UG og bolle og maden smagte rigtig godt. Hun var så glad - hun havde netop samme dag fået 13 i eksamensopgave. Flot - flot - flot og STORT TILLYKKE.

Det blev til mere hyggesnak og seriøst snak og det blev til en hyggestund sammen med begge døtre af huset.
Det blev mørkt og jeg ville til at køre hjem ad, men det blev til, at jeg blev i det sønderjydske og fik anvist gæsteværelset, da vi endeligt belavede os på at gå til ro - da var klokken snart 2.00.

Det blev en dejlig og hyggelig døgns tid sammen med en Fyldepennebruger, som jeg første gang mødte hjemme hos mig i november, da jeg holdt Fyldepennetræf. Jeg er taknemmelig for de fantastiske bekendtskaber, som er opstået i årenes løb via Fyldepennen. Sådanne dage er med til at sætte kolorit på ens hverdag, der ellers godt kan se trist og eneverende ud.

Nu må jeg ud til kødgryderne, så der kan stå et varmt og lækkert måltid mad, når gemalen, som jeg ikke har set siden tirsdag aften, kommer hjem træt og udkørt efter en lang og hård arbejdsdag.

En hilsen og et knus til jer alle.

Hyggehejsa fra en taknemmelig Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det blev til. er publiceret 31/03-2005 18:16 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.