I dag sker det... Idag giver jeg virkeligt slip. prøver virkeligt anyways. Håber det kan lade sig gøre. VED DET KAN....! VED DET SKAL.

I don't like to be alone in the night
and I don't like to hear I'm wrong when I'm right
and I don't like to have the rain on my shoes

BUT I WILL COME OVER YOU

Ved ikke hvor alt det håb kommer fra... Det er den sang tror jeg. Det er sneen. Det er skuffelsen jeg ikke længere vil føle. Det er vinden i håret når jeg når ud af døren.
Det er værdigheden jeg ikke helt vil miste.


Jeg vil slette alle mine spor. Eller så mange jeg kan undvære.
Jeg har overvejet at begynde på en ny dagbog, i stedet for den sorte jeg har oppe i min skuffe, men jeg vælger at lade den forblive. Jeg skal bare lære ikke at bladre tilbage og læse om DENGANG...
Dagbogen herinde på fyldepennen, gør jeg utilgengelig. I hvertfald dem om ham.
Hans nummer, er slettet fra min telefon. Der er kun ét stykke papir tilbage hvor det står skrevet på, det vil jeg også af med.
Skoene han kommenterede, smider jeg ikke ud. De er jo nogle af de bedste sko jeg har.
Korn cd'erne drestruerer jeg heller ikke, men ingen af dem skal have stjerner for hvor gode de er.
Hvad der mere minder om ham... Hmmm..
Min bamse, som jeg har krammet når han enten har gjort mig glad eller ked af det. Den ligger jeg også væk for en stud, selv om det var en af de bedste bamser jeg har haft.
Håndjernene på min væg skal ned, dem jeg fik til min fødselsdag af min veninde som sagde at dem kunne jeg lege med, sammen med ham.
Hvad er der ellers...
Alle mine venner, hver en lyd, hver en ting, men resten lader jeg forblive. Det er MIT, ikke hans.
Jeg vinder. Jeg er stærkest. Jeg ved jeg kan. Jeg går igang nu.
NU begynder livet, endnu engang.