Åh....Jeg sad og læste, da jeg besluttede mig for, at hører min ynglingssang. Jeg ved godt, at jeg altid begynder, at tude når jeg hører den, men tænkte, at jeg da måtte være vokset fra det (yearh right..i den måned, hvor jeg ikke har hørt den....). Nå, der gik sådan ca. 10 sekunder og så rendte tårene ned af mine kinder (igen) og næsen løb med samme fart. Hvorfor, kan jeg ikke hører den smukkeste sang i verden, uden at jeg begynder og tudbrøle? Den røre så meget i mig, at jeg resten af aftnen nok, vil være i putte humør og synge "Snart er det hele forbi...men vi tror, du falder i levende hænder". VRÆÆÆÆÆL!

skrevet af Anne Linnet og Johannes Møllehave:

"Tungt er dit åndedrag, tungerer vi erkender, livet skal slutte så ungt, men vi tror du falder i levende hænder, ja vi tror, du falder i levende hænder.

Tæt på dit sidste minut, dine muskler spænder, og alle kan se det er slut, men vi tror, du falder i levende hænder, ja vi tror, du falder i levende hænder.

Ingen kan nå dig mere, her står dine venner. Hjælpeløst ser vi det ske, men vi tror, du falder i levende hænder, ja vi tror, du falder i levende hænder.

Udenfor alle ord og de tanker vi sender, afgrunden er så stor, men vi tror du falder i levende hænder, ja vi tror du falder i levende hænder.

Stumheden brænder fordi dit livslys forbrænder, om lidt er det hele forbi - men vi tror du falder i levende hænder, ja vi tror du falder i levende hænder, ja vi tror du falder i levende hænder, ja vi tror du falder i levende hænder."

Suk og hulk ;-)