Jeg ved ikke helt hvad der var galt med mig i år, men min julestemning nåede aldrig helt at indfinde sig - før jeg fik Jysk sandjord under mine fødder. Det er underligt...før i tiden var jeg allerede i færd med at høre højstemt julemusik i oktober måned (ja, jeg er èn af dem, mange elsker at hade...;-) og julekort (hjemmelavet - selvfølgelig) var noget også blev lavet mange, mange måneder forud. I år...ja, det er næsten hel pinligt at sige...men altså, først da min kæreste kom herover d. 15. december, blev to flyttekasser (har 4) fyldt med julepynt hevet op...Men det var lige som om, jeg ikke helt kunne finde gejsten alligevel. Fik hængt to engle op i altandørens håndtage, placeret to mode-rigtige julegrise i et hjørne, hængt en trekantet julepose op på termostatet af radiatoren og sidst (men overhovedet ikke mindst - er bidt af julekugler!) fik placeret 20 af den farverige slags. Nogle af dem i adventskransen (som er rund, men mangler gran...), og resten på et fad, jeg altid har stående inde stuen, med koboltblå lys på. Ja, sandelig om her ikke emmede af julestemning...Næh, ikke helt. Min kæreste havde da også svært ved at skjule hans umiddelbare skuffelse over hende, som ellers havde proklarmeret, at julen er den bedste tid på året, men end ikke gad at pynte ordentligt op. Han sagde intet, men jeg fortalte ham med stor overbevisning (og jeg mener det sørme), at næste jul, skal jeg nok pynte rigtig op - der har vi jo huset skat, og der er det, ikke kun mig selv, som vil have glæde af det.

Efter endt julefrokost på Nationalmuseet kl. 22 et eller andet dut (festen startede kl. 14 - så jeg holdt da alligevel ud i et godt stykke tid), tog jeg hjem. Jeg skulle med et tog fra hovedbanegården kl. 8:30 tirsdag morgen, og havde endnu ikke fået pakket (ej heller fået taget opvasken...). Da jeg stod ved Stormgade ringede min mor, som ville høre hvornår det nu var, jeg ville være i Bramming. Jeg var jo beruset - (nærmest fuld) så jeg talte, eller vel egentlig råbte ret så højt. Den turist som skulle over fodgængerovergangen sammen med mig, skævede en anelse forskrækket på mig, da jeg råbte "Hej Mamma", ned i headseattet. Men jeg må alligevel ha` virket tilforladelig, for han spurgte mig senre om vej til Hovedbanegården...(at han dog turde, mig og stedsans sådan 300 M fra bestemmelsesstedet?!...;-)

Nå, men jeg kunne selvfølgelig ikke huske det - min Mamma spurgte, om jeg ikke lige kunne ringe til dem, når jeg kom hjem. Jeg råbte "Æejh, det tror jeg ikke er så godt Mamma". "Jæg skal tidlig op og ha` pakket. Æ ringer til dæj fra æ tog af i morgen" (intet så skønt som forståelig beruset dialekt..;-)

Sikker hjemme lagde jeg mig til at sove, men jeg havde altså ikke forventet at jeg ville have det så dårligt da jeg skulle op... Uret ringede kl. 4:00 - men grundet brækfornemmelser (jeg drak ellers næsten intet 250 ml. øl, 1 flaske øl, en (kan ikke huske hvad drikken hedder, men der er congac og cacao i, og den har navn efter Congos diktator) og 2 fadøl - så jeg mig nødsaget til at sove 1½ time længere og dette gjorde så, at jeg ikke nåede at vaske op...(adr!). Jeg havde lovet at vække min kæreste (plejer jeg at gøre), men ville ikke, at han skulle høre, hvor sølle jeg var (synes det værste er, tømmermænds ramte som er ynkelige og synes det er så synd for dem selv). 10 min. inden, lagde jeg mig op i sengen igen, og da jeg så ringede lød jeg til min egen store overraskelse, frisk og veloplagt. 1½ minut inde i samtalen, blev jeg dog nødt til at lægge på (med undskyldningen om, at jeg skulle skynde mig og pakke færdig...- hvilket altså ikke passede - jeg var bare ved at dø af kvalme og øget mundvand).

Til min egen forbavselse var jeg færdig med at pakke - 30 min. før planlagt afgang, og jeg gik ned til stationen for at tage et tidligere tog(opvasken ignorerede jeg endnu engang -ønskede ikke, at min kvalme vitterlig skulle udmønte sig, i et påkrævet toilet besøg).

Julestemningen indfandt sig med stor hast, da toget forlod Lillebælt og ramte Jylland med julesange, duften af hjemmebagte klejner, forventningen om en fantastisk kalkun og det allerbedste - gensynet med familien.

;-)