Selvom jeg opfører mig pænt når jeg er i skole så frygter jeg alligevel forældremøderne helt vildt!

Det er ret skræmmende for hvert år er jeg bange for at mine lærere skal blande alle mulige ting med ind som mine forældre ikke skal hører!

Blandt andet går der et rygte på min skole om at jeg gerne vil være sammen med en af lærerne.

Rygter om mig er blevet taget seriøst før (dog ikke mens mine forældre hørte det) men jeg var stadig helt skræmt over tanken om at det kunne komme frem.

Jeg havde et mareridt natten før om at læreren sad med ved forældremødedet og dirkete anklagede mig for at lægge op til ham og sætte ham i dårligt lys. Det var helt vildt ubehagligt.

Jeg var også meget bange for et andet rygte om at jeg tager stoffer. Jeg ved selvfølgelig selv at de to ting ikke passer, men som sagt har jeg før oplevet at mine lærere har haft lidt for lange ører og troet på en del. Derfor var jeg også bange for at det ville blive et af emnerne. Jeg ved nemlig ikke om mine forældre ville kunne tro på det.

De tror at jeg er jomfru, aldrig har drukket mig fuld, aldrig har røget ovs. Så hvis de fandt ud af nogle af de ting bare senere hen ville de måske også tro på rygtet og blive sure, vrede, mistroiske...

Jeg ved godt at det ikke er smart at mine forældre tror jeg er så uskyldig! For hvis de finder ud af sandheden så DØR de.!
Da jeg spurgte min mor om fest første gang de jeg var 12 (næsten 13) gav hun mig penge til mad og dem brugte jeg nogle af på sprut.
Derefter har jeg altid fået penge ovs. Det skal lige siges at jeg har sagt til min mor (nogle gange) at jeg skulle til fest, men at hun åbenbart aldrig har overvejet at vi drikker os fulde!? Det er først gået op for mig for kort tid siden at hun ikke vidste hvad der sker til ungdomsfester idag?!

Don't know. Men hvad skal jeg sige? Jeg fik ikke sagt det dengang fordi jeg vidste at jeg gjøre det selvom hun sagde nej.

Jeg ville føle det totalt pinligt på vores vegne hvis jeg skulle stille mig op og sige at jeg skulle til fest og drikke mig fuld, og at jeg havde gjort det 100 gange før.?

Jeg har med bevidsthed undgået at sige at mig og mine veninder skulle til fest når jeg spørger om jeg må sove hjemme hos dem for så kommer der en masse spørgsmål.

-Er der nogle forældre tilstede? (Ja, mor ni måneder senere!)

-Kommer der drenge? (Hvordan kan hun spørge om det!? Selvfølgelig!)

-Hvad tid skal ... hjem? Ej det er sent! Hvad med om i tog hjem klokken 22? (Hallo mor! Lad dog festen begynde!)

Og selvom hun havde spurgt om alle de ting ville hun nok ikke have fattet at det var diskotek med 300 mennesker jeg ikke kender..

Suk. Hun er lidt naiv, og jeg har på en måde fortrydt at jeg har udnyttet det, men på den anden side er min mor over vildt meget beskyttende så jeg havde sikkert ikke fået lov til at gå ud efter klokken 22 endnu..