I dag er det søndag. Klokken er 10.20, og jeg har redet hesten. Det vil altså sige, at der ikke er noget, der SKAL gøres resten af dagen. Fed tanke!

Men straks vrider jeg min hjerne med, hvordan jeg får mest ud af dagen. Hvor mange gøremål, jeg kunne nå, og jeg er øjeblikkeligt klar til at styrte rundt. Gøre rent, forberede undervisning, ordne stald, handle ind, fjerne de store bunker af papirnota, der omringer mit skrivebord osv osv osv.
Normaltvis ville jeg på nuværende tidspunkt styrte rundt og klare dit og dat, men i dag har jeg tænkt mig det anderledes. Jeg vil nemlig have en "slowmotion-dag". Tvinge mig selv til at gøre alt i et helt langsomt tempo, ikke stresse, ikke styrte rundt, ikke bekymre mig om, hvor meget jeg egentlig kunne have nået på nuværende tidspunkt, og ikke tænke på, hvor meget jeg nu har spildt min kostbare tid.
Vi lever i en verden af stress. Jeg gør i hvertfald. Jeg sætter fartrekorder for alt. Hvor hurtigt kan man nå at støvsuge hele huset, hvor hurtigt kan man nå at vaske gulv ? Hvor kort tid kan en opvask tage og hvor hurtigt kan man sadle en hest op ? Faktisk, når jeg tænker mig om, er meget af min hverdag styret af tid. Konstant har jeg strategier for hvor hurtigt jeg kan gøre tingene. Hvis jeg gør det i den og den rækkefølge sparer jeg så og så mange sekunder. For ikke at snakke om rekorder, for tilbagelægning af afstande bag rattet. En fartbøde på 2000,- kort efter to på henholdsvis 500,- og 1000,- tvang mig dog til at overholde fartgrænserne. Der var jeg vist for alvor kommet ud på et sidespor. Hvad fanden får én til at sætte såvel sit eget,som andres liv på spil for at komme 3 minutter tidligere ud til hesten ? Svaret må være stress. Jeg hængte min fartbøde op på instrumentbrættet i bilen, for hele tiden at minde mig selv om at overholde fartgrænserne, og det hjalp mig faktisk en del. Det var dog en del pinligt, de gange jeg ikke nåede at fjerne bøden, og jeg havde medpassager med. Især fordi den fortløbige politirapport havde været krøllet sammen og revet en del i stykker, grundet et lettere raserianfald jeg fik, da jeg kørte fra den forfærdede ældre politimand, der vist havde fået dagens største fangst.
Nå, men idag er det altså slowmotion-dag. Vil lave det samme, som jeg ellers ville ha' lavet, men alt skal foregå i slowmotion. Jeg skal hygge og nusse om hver enkelt lille ting, som bare nu, hvor jeg skriver umådeligt langsomt i forhold til hvad jeg plejer.
Jeg er spændt på at følge projektet op i aften!