Næsten alle af mine ikke single veninder enten har børn eller er gravide. Ved godt, vi har den alder, hvor man begynder på sådan noget, men jeg har bare ikke travlt. Ok – har heller ikke siddet i fast parforhold de sidste 10 år, som de har, så tidspunktet ville heller ikke være til det.

Men når jeg høre dem tale om, at vi jo også bliver ældre, og nu er det på tide at falde til ro – så går jeg en lille smule i panik. 26, ja, det er jo sådan set ok gammelt. Bliver 30 inden jeg får set mig om. Børn skal jo komme inden man når en vis alder. Når jeg så slet ikke få nogle?

Men jeg vil ikke have børn nu! Jeg er ikke særlig gammel. Jeg elsker stadig at gå i byen og drikke mig fra sans og samling i ny og næ, og opføre mig som en lallet teenager, der ikke har ansvaret for noget andet end sig selv. Er slet ikke parat til at lægge mit liv helt om – med barneskrål og alt hvad det indebærer.

Og så på den anden side…….. Når jeg ser de her små søde vindunderlige væsner mine venner har, så vil jeg altså også gerne have sådan en. (på et tidspunkt) Bliver man nogensinde helt klar til at få børn? Har man ikke altid en nagende fornemmelse af, at man ikke vil gå glip af noget. Indtil den dag hvor man bliver gravid, og så gør det ikke en noget. De andre kan feste og drikke, men man ved med sig selv, at man har noget andet og bedre i vente?
Måske har jeg bare en eller andet tanke om, at verden, som man kender den, går bort, når man får børn. Og det ved jeg godt, den ikke gør. Den bliver bare anderledes. Mine venner med børn er jo akkurat ligesom før. De prioterer jo bare lidt anderledes.

Egentlig kan det jo også være lige meget. Jeg skal slet ikke have børn endnu. Indtil for 5 år siden var jeg sikker på, at slet ikke skulle nogen selv overhovedet. Det har dog ændret sig. Men det skal ikke være endnu. Måske om det par år.
Min panik her stammer også bare fra, at der næsten ikke er flere venner tilbage at flippe ud med som vi gjorde engang. Men vi er heller ikke under uddannelse mere. Måske prøver jeg bare desperat at holde fast i et liv, som jeg måske burde være vokset fra. Måske skulle jeg bare tage at blive voksen! And then again – NEJ… Tror jeg vil blive ved med at flippe ud et par år endnu. Så kan jeg tage dette op til revision igen..