Jeg har bare lyst til at skrive lidt for mig selv.
jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg er ligeglad med om andre læser det.
denne dagbog er erfterhånden blevt min dagbog. Jeg har ikke andre.

Men jeg kæmper lige nu med at synke, jeg kan ikke synke eller få styr på den erkendelse som jeg håbede og troede på ikke skulle komme. Vitterligt troede på!, skønt jeg fik medlidende øjne fra martin og palle, at de bare troede jeg var naiv, men det var jeg ikke..jeg troede på det.

Jeg trtoede på at jakob ville klare dette her. Jeg troede på at han var så sej at det kunne lade sig gøre og jeg troede på at og håbede at de ville stoppe, svulsterne...så længe ventetiden var der, var håbet og troen der, men den er væk nu, de alle e r væk.

Den ene er stoppet, men den anden vokser videre og har gjort ham så træt at han ikke orker noget. Lægerne har opgivet, alle har opgivet, jakob, martin, palle, og jeg er selv ved at opgive.

hvordan forbereder man sig på at miste?

Ha! Det har jeg prøvet på siden min far smuttede. Men hvordan gør man det? jeg føler at jeg er i ukendt tewrritorie, jeg aner ikke hvor jeg skal gå hen, hvad jeg skal sige og tænke. eller føle. Jeg kan ikke tænke positivt mere, fordi jeg kan ikke finde noget positivt mere. Halmstrået er væk.
Livet er sat i stå. jeg kan forberede mig på at være ked af det hele tiden, jeg kan forberede mig på at sørge før tid og efter, men fremtiden er nu usikker. og jeg er fløjtende ligeglad!!! Om jeg kommer til spanien...det er ligemeget....det gør vi ikke i år....ikke mens jakob er ved at dø...
MIn bog.....lge meget....arbjedet...lige meget...det hele er sgu lige meget og jeg har lyst til at gribe en tilfældig og skælde ham huden fuld.
Jeg er bange for at jeg måske kommer til at overfuse een...måske på arbjedet....jeg kender ikke mig selv, ved ikke hvornår min facade krakelerer.....hvor ville jeg ønske det kunne gå væk...men...har prøåvet at putte noghet indhold ind i mit liv, noget glæde, men det har bare været enten falsk eller flygtigt. og hvorfor skal jeg også det? Hvorfor skal jeg narre mig selv? Jeg sørger jo! Jeg skal miste min ven!!!!

så hvordan forbereder jeg mig på at miste igen?