hey dagbog, - Jeg vågnede med en irretation i kroppen. Jeg er irreteret over så meget, - Men ingen kan knække mig! og når jeg bliver vred, skal jeg nok ondulere folk. Feks : imorgen skal jeg holde oplæg om et gammel pietistisk digt. (gab) Hvis jeg bare kunne gøre det imens jeg var vred..ville der ikke være nogen problemer...for når jeg bliver vred, er det ligesom, at jeg får evnerne til at gøre det jeg skal, jeg bliver skarp, og der findes ingen vaklen hos mig. Man kender lidt ideen bag det fra skuspillets verden,..men jeg ved ikke om jeg ligefrem vil sige at jeg bliver et alter ego når jeg bliver vred..men jeg bliver mere frigjort. Retfærdigheden er på min side! og i spil kan ingen vinde over mig...når de så ikke kan det, kan de jo kun forsøge sig med ææ bææ busse mand...hvilket jo er total barnligt.

Måske er det blot min ensomme depretion der kort forsvinder, når jeg bliver vred, måske er det derfor jeg ligesom føler mig så stærk og frigjort, ligesom alt hvad jeg er bliver tilgængelig. Måske kan følelsen af vrede udelukke, følelsen af ensomhed.

Og vreden gør mig ikke til en eller anden koldblodig morder, for jeg kan altid styre den. hvilket slåskampen i mit sidste folkeskole år, - han provokerede, vi kom op at slås, jeg slog kun engang..og vidste at det ville være nok! kampen var færdig,..ikke noget med at gå berserk, og fortsætte, 1 gang var nok. Ellers har jeg aldrig slået nogen, men den kraftige mobning retfærdiggjorde det ene slag...og bragte det til ophør.

14:13 - Jeg fandt et genial sted for mig på nettet :) der ligger en biografi af alle de kendte gamle danske forfattere :) + alle deres tekster, både som de er og med en analyse :) yyyeees oooh YEEESS! så det hjalp mig lige til min fremlæggelse, så det ikke bliver ren katastrofe.