Hey dagbog, - I got the blues...Jeg tænkte på at gå ind på et chat sted, et sted jeg har et par profiler. Men da jeg kom der ind, kom jeg i tanke om,.at der ikke var nogen at snakke med. Ja der var et helt rum fyldt, men jeg er så blot en iblandt mængden,..jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg mister modet..Og i det sekund ved jeg ingen, at der ikke findes håb.

Trætheden melder sig,..jeg ved det ikke..det føles så underligt, jeg har lyst til at snakke med nogen, og jeg har ikke lyst til at snakke med nogen..jeg føler mig som et halv fladt cykel dæk, der trænger til at blive lappet.

Inde bag mine øjne kunne jeg nemt græde, men jeg forsøger i hærdigt at holde mine tåre tilbage...Jeg er træt af verden..hele ræset..Jeg ved godt jeg har en hel røvfuld tyske venner at spille med...men jeg ved bare ikke..der må være mere til livet end bare det...ja, der er min uddannelse..men arbejde er ikke livet..jeg vil aldrig hellige mig det, og gøre det til min person. Der må være mere til livet end det. Ja, jeg kunne skrive en del digte, og et par mennesker ville synes det var flot, smukt..men hvad glæde har jeg af det. Det ændre intet..der må være mere til livet end det? Jeg fik en sms fra en god veninde, men ikke fra hende jeg godt ville ud at spise med..hun har nok glemt det, eller også gider hun bare ikke rigtig at svare mig.