21 år siden

Så går vi videre...

Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
12 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
10 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
8 år siden
Vil du være min ven?
Mille33
12 år siden
Wow, en regnbue af følels...
Neola
4 år siden
Konfirmation
Hanna Fink (...
12 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
10 år siden
Gulv alene
Peter
9 måneder, 17 dage siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
8 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
11 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
8 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
14 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
10 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
Hvordan genoptager man en dagbog, der har fået lov til at hvile i næsten et halvt år????
Jeg var så fast besluttet på at skrive HELE historien - og så blev det hele "ødelagt" af, at jeg fik arbejde - og tilmed et pragtfuldt arbejde, der dog stadig "kun" var et vikariat (selvom det blev forlænget).
Jeg fortsætter vel bare med at skrive om den "romance", der ødelagde min tryghed på livstid?
Her er så fortsættelsen:

Han fik arbejde og alt var godt... indtil den dag, hans arbejdsgiver ringede og spurgte, hvorfor han ikke var kommet på arbejde. Jeg var tilfældigvis hjemme fra mit arbejde pga. influenza.HAN var taget afsted på arbejde klokken seks som sædvanligt... klokken var halv ni, da arbejdsgiveren ringede.
Jeg forsøgte at ringe ham op på mobiltelefonen - tænkte, at han måske var blevet dårlig på vejen - der var telefonsvarer på.
Som tiden gik, blev jeg mere og mere nervøs. Det var først i december og havde de ikke sagt i vejrudsigten, at det KUNNE være pletvis glat???
Min fantasi spillede mig de særeste puds og jeg så ham ligge i vejkanten - blodig - måske død???
Altså ringede jeg til min ex-mand og fik ham til at køre for mig (jeg havde selv temmelig høj feber) og vi gennemsøgte minutiøst alle mulige veje fra vores hjem til arbejdspladsen... uden held. Jeg gik ind for at tale med hans arbejdsgiver, som også var urolig, for han havde godtnok været meget ked af hans mors dødsfald ugen forinden, fortalte han... Jeg prøvede at holde masken, for jeg havde dagen i forvejen talt med hans mor og hun levede i bedste velgående!
Hvad skal jeg sige?... Det var en laaang dag, inden han kom hjem ved femtiden. Jeg holdt masken og spurgte, om han havde haft en god dag på arbejdet og han fortalte om, hvor travlt de havde haft!
Jeg "krakelerede" dog hurtigt og fortalte, at jeg udmærket vidte, at han ikke havde været på arbejde.
Istedet for at forsvare sig, gik han til angreb: Jeg havde ødelagt hans arbejdsforhold ved at ringe til hans arbejdsgiver; han havde taget sig en tiltrængt fridag, fordi både jeg og ungerne kørte psykisk terror på ham; ham havde været sammen med venner, han kunne STOLE på og SNAKKE med... om aftenen ringede arbejdsgiveren og fortalte ham, at han ikke skulle komme mere... og resten og aftenen brugte han til at bebrejde mig, at jeg havde fået ham fyret (fortsættes)....

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så går vi videre... er publiceret 22/05-2004 23:05 af kingfish.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.