Jeg er lige kommet hjem fra arbejde. Solen skinner og det er tørvejr, så lige om lidt trækker jeg i de gamle havebukser. Jeg vil ud i mine bede og kravle og føle friheden ved at få jord under neglene og se hvorledes mine bede forvandler sig fra at være et vildnis til et pænt og præsentabelt bed. Om jeg når det hele til på lørdag, må tiden vise, men så ved mine gæster besked, at jeg har gjort ihærdigt forsøg på at gøre noget ved haven.

Der har været så meget at se til i den sidste tid. Jeg må erkende, at jeg lige skulle finde fodfæste igen efter mit livs største og længste kolbøtte, men nu er jeg så småt ved at mærke fast grund under fødderne og det er bare så godt. At jeg har slået den kolbøtte er hel i orden, for mens jeg hvirvlede rundt der i luften i ”slow motion” – ja, da lærte jeg en del om mig selv og det må jeg vel kunne bruge på en´ eller anden måde, nu hvor jeg atter er landet på jorden. Så intet er mere skidt, end at det er godt for noget.

Jeg fik en fin, lille ”spark i rø…” fra Sejlklubbens aktivitetsudvalg, hvor jeg sidder som sekretær. De der opslag til vor Slusefest, hvornår mon de blev sat op. Folk var altså begyndt at spørge til, om vi holdt slusefest i år. Øh, bøh… og så måtte mor her ellers i gang med at lave plakater, som skulle mangfoldiggøres, af sted ud til vor kasserer og få dem lamineret og få dem sendt til de respektive sejlklubber rundt omkring. I dag skal jeg så have skrevet referat fra vort sidste møde (endnu et hængeparti) og have sendt af sted. Jeg NÅR det – jeg skal.

Jeg har ingen tid – må vendes til, at jeg faktisk har meget tid. Jeg skal bare have lært mig selv at administrere min tid og få min dag struktureret. Når jeg kommer hjem fra arbejde klokken 12, så har jeg faktisk 10 timer til rådighed inden sengetid – og det kan altså ikke tage ti timer at gøre rent, vaske tøj og lave mad og handle ind. Resten af tiden står til eget råderum, så jeg må i gang med at vælge og prioritere, så jeg får det endnu bedre med mig selv og så jeg kan se en mening med min dag.
Mit frie råderum kan jeg så bruge til, hvad jeg vil. Gå i haven, sove, læse, skrive eller sy. Ak ja, lad mig få det lært og jeg vil føle mig rig – rig på tid. I virkeligheden skal der så lidt til. Det kræver bare, at jeg lade være med at udsætte mine ting og at jeg tager mig selv i nakken. Det agter jeg at gøre.

Lad mig lave en aftale med mig selv. Jeg tager emnet op igen om fjorten dage og fortæller ærligt, hvordan de fjorten dage gik. Det må vel kunne lære mig noget. Tihi.Dermed overhoved ikke ensbetydende med at jeg ikke skriver dagbog inden. Det kommer an på, hvordan tiden prioriteres.

Nå, jeg er den der er smuttet ud til mit ukrudt. I må have en god dag – både dem der har tid nok og dem der ikke har.

Hyggehejsa fra Nellemor.