Så er påsken ved at være forbi og ville ønske at den kunne vare lige til sommer - ligesom julen varer lige til påske :-)

Mit liv er noget værre roderi. Jeg har ikke lyst til at lave det jeg gør og når jeg endelig får samlet noget motivation og får lavet noget så går det galt og bliver helt forkert. Jeg føler i det hele taget at alting er forkert.

Jeg har virkelig lyst til at sige fra og holde op, men på den anden siden kan man jo heller ikke leve af ingenting.
*suk* Jeg har bare så meget lyst til at beslutte mig for at gøre noget som så lykkes for mig... jeg synes at det er uendelig lang tid siden jeg har lavet noget som jeg var stolt af og som gik rigtig godt :-(

Jeg føler bare at jeg er en stor fiasko - jeg ved ikke noget og kan ikke tage mig sammen til noget som helst. Jeg vil helst bare læse bøger og leve i en anden verden - for i den virkelige verden er der ikke så meget at komme efter, synes jeg.

Og så er det uendelig svært at have den sådan - for selvom jeg godt kan se at det måske er noget vrøvl og at tingene sikkert ikke er så slemme, som jeg gør dem til, så FØLES det sådan og jeg kan ikke få den følelse til at gå væk. Hvor meget jeg end gerne ville...

Jeg kan bare ikke overskue noget som helst i øjeblikket. Jeg fortæller om de ting jeg regner med at foretage mig i fremtiden, men tror ikke på noget af det og har en dårlig smag i munden når jeg 'lyver' med den slags, men det er bedre end at skulle forklare sig tvivl og usikkerhed og udstille sig selv for fremmede mennesker.

Jeg har altid har et klart svar på den slags spørgsmål også selvom jeg ikke nødvendigvis har troet på dem.

Det hele er bare noget værre roderi... hvad skal jeg gøre? Jeg er skræmt fra vid og sans og kan ikke fortsætte som det er nu, men jeg tør heller ikke begynde på noget nyt - af frygt for at det også går galt.

*suk* Jeg ved ikke noget...