Tja - så fik jeg gjort det.
Efter en opsang fra min mor og et skræmmende resultat i en 'depressionstest' på nettet, så har jeg nu bedt om hjælp og det føles som en god ting, men nogle gange er det som om det ikke er helt lige så vigtigt fra andre som det er for én selv. Måske er det bare mig der er egoistisk og jeg har da heller aldrig haft den store tålmodighed med tingene, når jeg først har besluttet mig.

Men når man nu føler at man sidder fast og ikke rigtig kan komme videre af sig selv - så ville det være rart hvis nogen kom ilende til hjælp, som om man var den allervigtigste person i verden.

*suk* Sådan virker verden jo bare ikke ... det ved jeg da godt. Men man kan vel drømme lidt - eller hele tiden hvis det skal være ;-)

Jeg må væbne mig med tålmodighed - "Good things come to those who wait" - og klare mig så godt jeg kan, det har jeg jo gjort indtil nu.