Det er efterhånden ved at være nogle dage siden, at jeg har fået skrevet dagbog. Både her og i dagbogen, som jeg skriver i, med min skrift, som er blevet noget løs i det. Det må jo være fordi tiden går så godt for mig og fordi jeg har nok at se til i min dagligdag. Det er der også – jeg synes slet ikke, at tiden kan slå til. Jeg har også brug for mere hvile nu, kan jeg mærke på min krop. Jeg synes, at jeg bliver hurtig træt. Det har dog lært mig, at jeg må gå tidligere i seng, end jeg plejede. Jeg skal jo også lige køres ind i den rette medicin, som vist er en ret skrap kur. Jeg har en del kvalme, når jeg lige har taget min medicin, men jeg har læst et sted, at kvalme sammen med indtagelse af medicin, er et godt tegn på, at den bliver optaget korrekt i kroppen. Ergo er det altså ikke noget at kimse af.

Jeg var i sidste uge i byen og besøge en kær veninde, som jeg har mødt her på Pennen. Det var utroligt hyggeligt og vi havde meget at fortælle hinanden – så besøget var positivt. Jeg fortalte, at jeg havde reserveret ”Kvinderne på Sølvheden” og vupti, fandt hun bogen frem. Den måtte jeg gerne låne. Den er bare så god, men jeg har egentligt fortrudt, at jeg lånte den. Den er så fin og ny og kun læst en´ gang - af hende selv. Den bliver jo lidt mere slidt, mens jeg læser den. Jeg passer selvfølgelig utrolig godt på bogen, men alligevel kan det ikke udgås at det ses på den, hver gang der læses.

I søndags var min mand og jeg en tur i Silkeborg. Vi var oppe og besøge sønnike og hans kæreste. Det var helt spontant og absolut dejlig at hilse på dem og se, at de havde det godt. Vi havde en påskeæg med til dem, selvom de naturligvis kommer hjem til os i påsken. Jeg har også købt påskeæg til Anne og de to små børnebørn, men dem skal de ikke have før påskedag.

Nu vil jeg læse Uge-Avisen i ro og fred. Så må jeg i omdrejninger og se, om jeg kan få noget fra hånden. Solen skinner her og det ses tydeligt på mine vinduer, at de trænger til lidt sæbevand Middagsmaden er heldigvis nem – vi skal have en ribbensteg. Den står parat til lige at blive stillet i ovnen.

Det var alt for denne gang. Nu ser vi, hvornår jeg dukker op igen.

Hyggehejsa fra en velbefindende Nellemor.