Det har været en MEGET lang dag.

Vi kørte hjemmefra kl. 08.45 for at hente den sagsbehandler som gerne ville være bisidder for os, og så ellers med kursen mod Sønderjylland.. Vi ankom i god tid før min sagsbehandler, så vi lige kunne hilse på og lande stille og rolig.. Kl. 10.45 kom sagsbehandleren som hun havde planlagt, og så noget forundret ud, da hun så at vi alle var mødt talstærkt op før tiden..

Jeg hilste pænt, og sagde at jeg ønskede at deltage i hendes samtalen med André.. Det accepterede hun til min store overraskelse uden videre.. Vi gik så et andet sted hen i huset, hvor vi kunne være alene..
Hun lage lidt hårdt ud, med at spørge ind til hans udtagelser til sundhedsplejersken og grundlaget derfor, jeg kunne se at ” rullegardinet ” var på vej ned for André, så jeg var meget opmærksom på hvordan hun fik spurt ind til ham, resten af samtalen forløb næsten smertefri. Jeg måtte flere gange gøre hende opmærksom på hendes ordvalg eller formuleringer, som jeg kunne se at han ikke forstod. Specielt pga. at han ikke selv siger det, og bare lader som om at han forstår. Hun sluttede af med at skrive hendes tlf. nr op til hende, så han kunne ringe ” hvis der var noget !! Den del tog jeg mig af senere, pga. at han kan godt finde på at ringe hvis en sko vender forkert, og det ser jeg ingen grund til.. Selvfølgelig må han for min skyld gerne ringe til hende, men der skal også være grundlag for det..

Jeg fik luft for min vrede, og fortalte hvad jeg syndes om deres handlemåde. Hvortil at jeg fik en undskyldning, både fra sagsbehandleren og fra hende fra handicap afd. som beklagede mange gange for manglende infoimitation og komikaktion.. Selv om at man aldrig skal være for stor til at tage imod en undskyldning, tager jeg imod den med forbehold.. Jeg har tidligere fået en undskyldning fra kommunens side, uden at der er sket væsentlige ændringer på det punkt.. Jeg tager selvfølgelig imod den, men med det forbehold, at det kan ske igen.

Under samtalen med min sagsbehandler fortale André, at den person som snakker til ham, nogle gange prøver at komme ind i kroppen på ham. Senest i går, hvor han fik ham til at skære sig i fingeren, for at komme ind i hans krop af den vej !!
På et tidspunkt havde jeg en skizofren veninde boende i en periode, og jeg må ærlig indrømme at jeg har tænkt tanken, om han måske havde fået ” idéen ” om synerne og stemmeren der fra, at han havde hørt os snakke om de ting.. Men jo mere han fortæller, er jeg ikke i tvivl om at det bunder i noget dybere og meget mere omfattende end opmærksomhed..

Vi fik snakket omkring hans umiddelbare utilfredshed med stedet, og dragede paneler imellem det han havde sagt og givet utryk de forskellige steder, og kom frem til. At dybest set var det ikke stedet han var utilfreds med, men mere fortvivlelsen over det der skete inde i ham, at han ikke kunne overskue situationen.. Så enden på spøgsmålet om at han er placeret den rette sted, er at det er han indtil videre.Og så må vi tage det op til overvejelse, hvis der sker væsentlige ændringer..

Skolen tilsluttede sig mødet senere og jeg må sige, at jeg har aldrig mødt en mere flakkende mand, som ham der leder den del af skolen som André går på.. Hans øjne flakkede rundt i lokalet og jeg tror faktisk ikke, at han havde øjenkontakt med nogle af dem der var med på mødet på noget tidspunkt.. Han har på i tidspunkt givet udtryk for, at når André kunne gribe til sådan en handling, kunne han vel også gå ned i byen og stikke en gammel dame ned, og sådan en elev ville han ikke have på HANS skole !!
Enden på spøgsmålet om skolen blev, at han starter i morgen igen, og at vi afventer en udtagelse fra psykiateren vedr. behandling, og så må vi tage spøgsmålet om at det er den rette tilbud op igen.
Jeg kunne tydelig se, at den beslutning ikke passede lederen, at han så helst hans hæl end hans tå.. Men sådan blev det !!

Jeg havde svært ved at danne mig et indtryk af, om vores bisidder havde nogen indflydelse på mødets forløb.. Men jeg er ikke i tvivl om at sagsbehandleren og hende fra handicap afd. var noget overrasket over vores initiativ.
Konen fra stedet havde en oplevelse af, at de nøje overvejede deres ord inden de sagde dem. Og at de var meget mere opmærksomme på at lytte, end de tidligere havde været..

Jeg skal nok lige bruge et par dage til at fordøje dette møde…