God aften. Et par ord fra mig. Vi har lige spist aftensmad - bøf med løg. Nu vil jeg skrive lidt dagbog, inden jeg skal ud og vaske op. Det tager ikke lang tid at få den smule opvask til side. Nej, det værste er komme i gang, men jeg er blevet god til at gøre tingene med det samme, i stedet for at udsætte. Så egentligt skulle jeg stå ude i køkkenet nu. Jeg skal også være færdig med den kostume i aften til dilettant på lørdag. Den top, som jeg er i gang med at sy dertil, hænger mig efterhånden langt ud af halsen. ”Magda Mortensen” – stuepigen, som skal have den på, er af almindelig størrelse foroven, men hun har nogle kæmpestore attributter og at få toppen til at sidde, så den passer – det er en opgave – og nu gider jeg snart ikke mere. Øv bøv - træt af at jeg påtog mig opgaven, men det er svært at sige nej. Så længe det kun er snak, så kan vi jo en masse, men når det skal udføres, er det nogle gange en anden sag.

Som sagt skal vi opføre stykket på lørdag og nu går det godt med at opføre. Jeg har lidt sommerfugle i maven, for tænk nu… hvis jeg glemmer mine replikker. Der sidder alligevel omkring 100 mennesker nede i salen og kigger op på os, der står på scenen. Vi skal øve igen i morgen aften og have generalprøve lørdag formiddag.
Stykket ”Affæren i Hotelblivogdø” er vanvittig farce med masse af skøre indfald, jagtende mænd og jodlende kvinder – og ikke mindst den usynlige baronesse Gúldensee. Det er på et hotel, hvor det ikke går ret godt. Hotelfatter har ingen penge, men vil gerne noget mere…. Stuepigen vil også gerne noget mere (frækt) med hotellets gæster…Konen har en elsker, hvad er han mon ude på …. Ja, gad vide, hvad det hele ender med? Jeg spiller den usynlige baronesses oldfrue og baronessen og jeg indlogerer os på hotellet som gæster. – Det er en opgave at stå på scenen og tale og agere med en usynlig – men det går. Vi har vel nær alle sammen haft en usynlig legekammerat på et eller andet tidspunkt i barndomsdagene.

Ja og så er jeg jo startet på mit nye arbejdsliv. Det tror jeg, at jeg bliver glad for, men jeg skal lige vænne mig til, - især at gå hjem klokken 12. Så har jeg den lange eftermiddag til at gøre, hvad jeg har sat mig for af planer, men jeg får også tid til en middagslur. Jo, det er dejligt, at det gik så hurtigt med fleks-jobbet.

Jeg vil ud og vaske op. Måske kommer den usynlige baronesse og tørre af for mig.

Kærlig hilsen Nellemor.