Kære Erik

Ja nu skriver jeg lige lidt igen. det er nu mest for at fortælle dig lidt om hvad der sker for os i øjeblikket. Jens har fået job som lokofører igen. Denne gang hos Østbanen, det er han meget glad for. Bent har talt med bg bank og nu ser det ud som om vi ikke flytter alligevel. Vi kan få mere til os selv gennem dem om måneden end Nordea var villige til at gøre for os. Det har hjulpet lidt både på humøret og vores hverdag i det hele taget.
Jeg har været til den indtil nu sidste undersøgelse for barnløshed. Vi troede jo jeg var gravid da du døde fra os, men nu er de sidste undersøgelser færdige tror jeg. Så nu går vi og venter på at vi kan komme i behandling på Holbæk sygehus. Det er lidt spændende.
Hmm jeg var ude på kirkegården i søndags. den bliver stadig holdt flot. det var ret svært faktisk, for jeg havde jo ikke været derude siden juleaftens dag, så jeg blev ked af det igen da jeg kom derud. Jeg har stadig meget svært ved at affinde mig med at du bare ligger dernede i den kolde jord, i en urne, i stedet for at gå rundt sammen med os. jeg har meget svært ved at acceptere stadig at det var dig og ikke en eller anden anden person som blev taget fra os. Du ved jo sikkert godt hvem jeg tænker på. Men jeg ved også godt at du bare vil have at alting fortsætter som før, selv om det faktisk er ret svært. vi prøver, men hele tiden er der et eller andet der minder os om dig, og så er det lidt som om det ikke helt bliver så sjovt som måske forventet. Jeg kommer virkelig til at savne dine opringninger til min fødseldag, der var altid så mange, og det var sjovt at der altid blev sunget fødselsdags sang samtidig, mor har sagt hun godt vil gøre det, men det er jo ikke det samme. Jeg kommer til at savne det sjov vi havde når vi satte os ned og spillede kort. Det var rigtig rigtig hyggeligt. Jeg kommer til at savne vores kampe med mor og jens i trivial, på trods af at vi tabte så tit. Men vi havde det smadder sjovt, og det var jo det vigtigeste. Jeg kan stadig mærke at jeg har brug for at græde, men jeg er begyndt at kunne styre det lidt. altså jeg bliver ikke ligeså ked af det når jeg er inde hos mor som jeg gjorde i starten, men jeg bliver lidt ked af det når jeg kører derfra. Det er ikke så slemt men det hænder. Jeg kan godt mærke når noget er galt med computeren at jeg ikke bare kan ringe til dig og sige " erik hjælp nu er det lort i udu igen". Og nogle gange gør det mig faktisk mere ked end noget andet, for det er der jeg virkelig mærker du er væk. De tider hvor jeg bare kunne tage røret og ringe er de værste, for det kan jeg ikke mere, og så sidder jeg og bliver ked af det. Jens savner dig også meget, du var som en ekstra men måske mere omsorgsfuld far for ham. Og du tog ham ind til dig med åbne arme da jeg tog ham med hjem første gang. Det var så dejligt, men det har du jo altid gjort. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne have fået et barn inden du døde så det barn kunne have lært sin morfar at kende. Men nu må vi vise billeder af dig i stedet for. Det skal nok gå, for jeg tror at både frank jannik, mor jens og mig altid vil huske på hvordan du var med børn og så måske forklare det til et barn på den bedste måde.
Nå men nu vil jeg slutte for denne gang. Jeg skal lave lidt arbejde på computeren, og så skal jeg nok se lidt tv. Jens har en sen vagt idag.

Jeg håber stadig du venter på os den dag vi siger farvel herfra, det bliver dejligt at få os alle samlet igen en dag. uanset om det bliver om hundret år eller hvad.

Knus
Bettina