Hmm ja, hvorfor egentlig bekymre sig?

Hr Solsort
Peter
9 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
12 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
10 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
4 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
12 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
15 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
10 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
11 år siden
En god aften
Bastian
12 år siden
Måske læsedag
David Hansen...
10 måneder, 11 dage siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Guppy, vintertid, stjerne...
Mikala Rosen...
12 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
10 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
11 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
6 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
8 måneder, 15 dage siden
Bornholm2
Michala Esch...
16 år siden
Om at være tanketyven
Merida Dunbr...
5 år siden
Livet er en rejse
Salomon
9 år siden
Sad lige og prøvede at lære mig selv noget af mine egne gyldne ord, dengang for længe siden, før min verden blev vendt op og ned, dangang augustsolen stadig varmede os og der var 20 dage til min fødselsdag... Kort sagt min dagbogstekst d. 8. August...

Nu er det jo ikke fordi jeg går og bekymrer mig voldsomt meget... eller jo, det gør jeg måske, men det er ikke det der fylder mest... og dog ved jeg ikke hvad der så fylder mest. Ok, har besluttet at tage tingene (altså alle mine sære og til tider deprimerende tanker) som de kommer til mig. Forleden dag satte jeg mig til at skrive en hel masse af de situationer ned, som jeg stadig går og tænker på, om ikke dagligt så i hvert fald ugentligt, ting fra min barndom (barndom helt op til ca 16 år) som jeg af en eller anden grund har gået og holdt fast i i alle de år. Og hvad opdager Machula'en? At 9 ud af 10 af de ting er nederlagssituationer... Jeg gjorde noget jeg fik dårlig samvittighed over, jeg tabte største is jeg nogensinde havde set på jorden, jeg fik skæld ud, jeg var oppe at skændes, jeg sagde noget forkert i skolen, jeg blev drillet, jeg var syg, jeg blev bange... og WOW, jeg var glad...
så hvis 90% af de ting jeg går og holder fast i fra min barndom er negativt ladede så er det vel ikke så sært at jeg let bliver slået ud... De ting skal renses ud, så jeg bliver ved med at skrive dem op, indtil jeg ikke kan komme på flere, og så, én efter én vil jeg tage dem op og se på dem for sidste gang og tilgive/trøste, om det så er mig selv eller andre... Det kan være jeg bliver nødt til at skrive en masse breve til folk for det... måske også folk jeg ikke har set i flere år. Det kan da godt være at det kommer til at virke lidt mærkeligt, men hvis det er det der skal til få at rense det negative ud af mit system, så vil jeg gøre det...

Men regel nummer 1: JEG MÅ IKKE BEKYMRE MIG OM HVOR JEG ENDER HENNE

Regel nummer 2: Jeg må ikke dunke mig selv oveni hovedet, for der er ikke noget der kan slå én så meget ud, som en selv!

"Mennesket lider ikke så meget ved det, der hænder det, som ved måden hvorpå det tager denne hændelse."
-Michael E. de Montaige

Desuden er jeg ved at blive syg nu tror jeg... lige hvad der manglede...

Knus Machula

"Jeg kan godt lide at tro, at de svære tider jeg går igennem nu, kun er her for at gøre mig stærk nok til at leve det liv jeg blev født til: Et liv uden bekymringer, fyldt med glæde og kærlighed."
-Machula T.
_________________________________
17. januar 2008 kl. 8:29

Gik jo meget og spekulerede på hvornår mon dagen kom, hvor jeg ville blive nødt til at slå op med Daniel. Være ærlig overfor Bo, og hvor det ville bringe mig hen...?
Turde jeg overhovedet nogensinde? Ville der komme noget som helst godt ud af det? Eller ville jeg bare miste dem begge to?
Nogle meget bremsende bekymringer... Så jeg slap dem (eller det var i hvert fald planen at slippe dem). Og lod komme hvad komme ville...

Jeg tror desuden ikke, at 90% af de ting jeg holdt fast i fra barndommen var negativt ladede, tror bare jeg havde en større tendens til at bide mærke i det når et negativt minde hoppede op, fordi det hiver mere ned i ens energi, end når et af de positive ting dukker op. Jeg har jo også nævnt de positive ting i denne tekst, tror bare det er de positive ting, der er store og fylder mere, der er kommet med, de andre har jeg nok ikke lagt så meget mærke til i det daglige...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hmm ja, hvorfor egentlig bekymre sig? er publiceret 06/01-2004 11:24 af Michala Escherich (Machula T.).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.