Kære Dagbog!
Ja, det er jo den søde ventetid!
Det er ikke helt til at fatte - faktisk har jeg ikke fattet det helt endnu!
Det kommer i små splitsekunder at jeg forstår det..... Tænk sig, at der er en baby inde i min mave!

Måske fatter jeg det ikke helt, fordi mit hovede ikke er med mig - min indre film er knækket!
Jeg tager hatten af for Ronni, som bare tager mine udbrud af depression, angst, tankemylder eller tvangstanker i stiv arm!
Jeg dunker mig stadigvæk oveni hovedet med nogle af mine tanker!
Jeg har sågar tænkt, at jeg ikke elsker Ronni!
Når jeg tænker på det, bliver jeg overvældet af angst og dunker mig selv oveni hovedet pga. den tanke!
Jeg får det dårligt - men, trøster mig med, at det er typiske depressionstegn!
For gu´ elsker jeg ham!
Jeg kan ikke forestille mig et liv uden ham - et liv med ham er så givende og fuld af kærlighed.....
Når jeg ser alt det her på skrift, så tænker jeg, det ikke kan være sandt, dét som kører igennem min hjerne!

Jeg vil forsøge at se positivt på det hele idag - ikke gå helt ned i kulkælderen, men prøve at bevare mit fodfæste!

Jeg er taknemmlig for:
- Ronni
- Positive tanker
- Kærlighed
- Min lille baby
- At få gaver
KH Anja!