Jeg tog idag lige en omgang med min mor. Hun har svært ved at forstå jeg ikke lægger alt fra mig og springer når hun siger til.

Det fik mig til at tænke på hvorfor så få mennesker forstår mig...
Jeg er ellers ikke et menneske der er svært at omgås. Men jeg har mine sider.
Flere af de mennesker jeg kender klager over at jeg ikke hænger med dem hele tiden, at jeg ikke ringer hele tiden, at jeg ikke er der for dem.
Jeg har kun nogle få mennesker i min omgangskreds det til fulde forstår mit behov..
At jeg ikke ringer med mindre jeg har noget at sige, at jeg ikke går i byen uden en anledning, og at jeg vælger min familie og mine romaner før noget andet..
Tak gud for de to veninder jeg har der forstår det... Uden dem ville jeg nok blive det mest ensomme menneske i Danmark.
For uden dem ville jeg kun have min familie, og de ville nok også opgive mig i enden, hvis ikke jeg lige fik et vink med en vognstang, om at der er andre. At mine hovedpersoner ikke er de eneste der skal nyde godt af mit selskab.

Desværre er min mor den værste af de venner der ikke kan forstå mit behov for at skrive. For det er især det der gør det. At jeg hellere vil side her hjemme og skrive, istedet for at gå en tur med hende, eller gå i byen med mine brødre.

Heldivis har jeg fået hende lidt af ryggen i øjebliket. Min søde storebror har sammen med min mand arrageret en tur i biografen og ud at spise her i december. Han har bestemt sig for at vi vil se den sidste af ringenes herre i biografen. Og så har de sat sig sammen og arrangeret det hele. Jeg skal bare huskes på det. De står for det hele, bestilling af billeterne, bestilling af bord til spisning, og ikke nok med det, min lillebror kommer også. så der mangeler bare en bror så er vi samlet alle sammen.
Nu jeg tænker over det, så bliver det rigtig hyggeligt. Så må vi bare se om vi kan få fem billieter mellem jul og nytår.

Hvor var det dejligt at få luft. Tak fordi der blev lyttet. Eller læst..

knus Birgitte.