Hej dagbog, - Jeg var i gang med at skrive et digt, og var ved at forfalde til den nye tids håbløse måde at gøre det på. Så fik jeg dog en venneanmodning, sammen med et like på en af mine gamle ting. For år tilbage oversatte jeg benny andersens muddermålet til engelsk. Jeg har altid været super glad for den sang, af et par grunde. Først fordi den giver en sviner til digtere der herser med sproget. Det minder mig om, hvordan alt for mange skriver noget uden et potetisk element. Det jeg elsker ved muddermålet, er at det ikke kun er på rim, men det er ikke søgte rim.. Skriver man noget, og det eneste man kan rime på, er noget der ikke passer ind i det man vil skrive om...så drop det! Jeg oversatte den som sagt, og lyttede til min oversatte version igen i dag. Jeg er godt tilfreds med den, den holder stemningen, den holder ret godt på rimene. så min oversættelse er mindst 90% det samme der siges og menes.. Jeg har et enkelt punkt , jeg ikke er tilfreds.. et enkelt vers, som jeg vist siden har fået rettet. Jeg er glad for den, og jeg tænker ikke folk helt forstår hvor svært det er, ikke blot at oversætte noget.. men at få det oversatte til at rime på samme måde og holde sangens takter.

Nå, men med den påmindelse er det ret klart, at jeg ikke kan sænke mit niveau. De bedste værker, er værker man ikke spytter ord u i.. Det er værker der glider rytmisk, og ikke bruger søgte ord eller verbal onani. Du ved l"ad mig vise at jeg kan et ord." hvilket ikke imponerer mig, hvis man ikke tydeligt kan se, HVORFOR du bruger det. "Find selv ud af meningen" er sjusk på flere måder. Hvis man ikke har et budskab, hvilket betyder at det IKKE er op til andre at finde det.. så lad være med at skrive.

Jeg havde en historie. Jeg ville lave 4 vers, første vers skulle gå på engelsk gå på, at jeg ikke ville give dig mit hjerte, fordi det var "broken" og så ville jeg skrive hvorfor... næste vers ville være, at jeg ikke vil give dig mine øjne..fordi de havde set for meget nederdrægtige ting.. osv..

3 vers ville være endnu en ting, som man kan give ved organdonation.

4 vers skulle være et skifte og en afslutning.. hvordan skulle jeg kunne give dig noget af det, når jeg ikke engang vil låne dig mine sko.. for gå i dem og du vil ikke kunne håndtere det.

Anyway, det var min tænkte ramme.. men jeg kan ikke skrive den på perfekte rim. og efter at ha set mit eget arbejde fra tidligere..så blev jeg som sagt mindet om, ikke at gå på kompromis.