Engang i nat for 4 års siden drog min datter sin sidste suk. Har meldt fra til fys, da jeg ikke føler at kunne hænge sammen til dette. De sidste 14 dage har jeg tænkt meget på hvad der skete i hendes liv de sidste dage op til det skete. Vi havde en af vores off perioder - hvor der ikke var så meget kontakt. Hun havde 2 personlige hedder. Det super dejlige væsen som var elsket og som spredte solskin på hendes vej. Og så den modbydelige, når hun var påvirket af div. stoffer. Jeg har ikke tal på hvor mange gange hun ytterede sig om død og ødelæggelse. Sagde bla. at jeg var ligeglad med hende, og hun kunne lige så godt være død, eller skulle have været en plet på lagnet. Lige meget hvad jeg sagde så kunne jeg ikke nå ind til hende. Har siden fundet ud af at det ikke er en unormal adfærd hos misbrugere. Altså at de har 2 personligheder. Uanset modbydeligheder, så nægtede jeg at give slip på hende. Nogen pårørende tager afstand til et familiemedlem der har et misbrug. Kan i og for sig godt forstå det, da det kan være svært at håndtere. I Michelles tilfælde ville jeg have ønsket at hun var blevet udredt på psyk. Er ikke i tvivl om der lå noget bag hendes destruktive sind. Hun magtede desværre ikke. I mine øjne er der ikke tvivl om at stofferne var selvmedicinering. Uanset hvad, så er hun meget savnet.