Kære Dagbog

Både Tanja og jeg har i flere dage gået og skrantet lidt, men ikke mere end jeg kunne fornemme at noget var under optræk. For Tanjas vedkommende var det hosteri og snøfteri + hun var pivet, noget hun yderst sjældent ellers er. For mit eget vedkommende har det bare været træthed og hver gang jeg kunne se mit snit til det, har jeg lige nappet en lille lur.

I går aftes havde vi så ikke andet end lige fået maden på bordet, før det gik helt galt. Tanja rejste sig i sofaen og så kastede hun ellers bare op ud over det meste af sofaen og gulvet. Jeg vil forskåne læseren for nærmere detaljer, men resultatet blev at sofaen nu nåede til sit endeligt og i dag kasseres.

Alle forhåbninger om at redde den skød jeg en hvid pind efter med det samme, så allerede i går aftes kontaktede jeg min svoger, som er familiens ”skaffedyr” til næsten hvad som helst, og inden der var gået 15 minutter, havde jeg en aftale om en anden sofa, som kommer her senere på ugen.

Nu kan man så også sige, at den sofa til fulde har aftjent sin værnepligt og nok også har gjort det for flere år siden. Tør næsten ikke fortælle det, men den blev faktisk købt til min 18 års fødselsdag, så med 20 år i tjenesten, var det vel også på tide at sætte den på pension *S*

Om vi fik aftensmad? Nej, alle mistede totalt appetitten og først ved 2-3 tiden i nat fik Tanja det bedre – forstået på den måde, at hun da kunne holde det vand i sig som hun drak.

Vi sov selvsagt også længe og ja, nu sidder jeg her og ligner noget katten har slæbt ind. Tanja ligger og ser lidt tegnefilm og hun er helt varm og rødmosset at se på. Begge nyser vi, så det er da den rene elendighed i dag *S*

Nå, vil se at komme lidt i omdrejninger, få ryddet lidt op og se om det ikke kan hjælpe, så jeg vågner lidt mere op. Ellers er der ikke andet for end finde en stor spand koldt vand og dyppe hovedet i den *S*