Skriver man overskriften først i en dagbog eller skriver man den til sidst?

Jeg skriver den næsten altid til sidst, fordi en i dagbog ved jeg aldrig hvor jeg ender henne. lidt lige som en indledning, den skriver man også tilsidst.

Og jeg vil ingen steder hen med denne betragtning!

jeg sidder nu på toppen af bølgen, jubler og griner af den kildrende fornemmelse af endelig at kunne glæde mig over livet igen.
Selv alle de gode ting som er sket for mig den sidste tid, drømme der er gået i opfyldelse..store drømme..har ikke kunnet skabe sig adgang til glæden.
Men efterveerne kommer nu...og jeg nyder det.

Man skal have det godt med sig selv, før man kan absorbere positive påvirkninger fra omverdenen...det har jeg nu lært.
Det kommer ikke an på i hvilket omfang, om det er millionen eller det er en anden drøm, der går i opfyldelse...hvis man ikke har det godt med sig selv, er disse ting nyttesløse, selvom logikken skriger een ind i hovedet: " Glæd dig"!!

men nu er den der og jeg tager imod den med åbne arme. Omfavner den og nyder.
Ting tager tid.

Det er en underlig klasse jeg er kommet i. en smule ubehagelig, som jeg ikke kan beskrive og jeg prøver at holde mig lidt udenfor så godt jeg kan.
Men jeg har aldrig passet ind i de der " klasser".
Ingen ved at jeg har fået udgivet en bog, kun een, fordi jeg føler ikke de interesserer sig for det eller fatter betydningen af det. Og jeg har ikke brug for endnu et " NÅ!". et NÅ afpejler ligegyldighed og så kan det jo være fuldstændig ligegyldigt om de ved det eller ej.
Jeg er nået eet skridt...et museskridt..længere mht. at ryste andre accept af mig og ikke leve deraf.

Og så er jeg blevet klippet ..helt korthåret...og jeg smågriner lidt, fordi da jeg trådte ind i klassen , var der kun 2 som bemærkede det!!!!!
Det siger lidt om den klasse jeg er i.
At skifte fra halvlangt lyst til mørkt kort, overser man ikke, men sådan er min klasse, skønt jeg kun har været sammen med dem i en måned.

Men jeg kan kun grine af det, fordi det rører mig ikke. Jeg er nemlig glad for min frisure og har ikke brug for andre anerkendelse af den. Første skridt.

Men det giver anledning til et studium af andre mennesker og deres adfærdsmønstre. Meget interessant!!

det er dejligt at mærke at jeg forandrer mig og til noget som jeg kan stå inde for.

Solen skinner og jeg har fri i dag.

Det går faktisk godt.