De heste altså.. De giver både, grå hår, rynker og glædestårer!

Unghesten har udviklet sig helt fantastisk.. Hvad jeg købte som foldbums har forvandlet sig til en dressurhest i den gode ende af middelklassen.. Hvis alt går vel, kommer den med lethed til at kunne bære mig rundt i den MB0, jeg altid har drømt om. Da jeg var lille hed drømmen LA1 - det drømmer jeg stadig om, for det er i grunden så fint et program, hvis ellers man har en musse der kan flytte benene fornuftigt. Dem har jeg nu to af. Springhesten har demonstreret, at det der dressur gider han ikke, det går ALT for langsomt og er ALT for kedeligt, men den anden har bare et helt andet sind.

Den koncentrerer sig - så godt den nu kan, arbejder løs og bliver stærkere, og stærkere og stærkere for hver dag der går. Der er sendt videoer af ridningen, og jeg er fuldstændig blæst bagover af magien. Når den næste heste-basse melder sin ankomst og er klar til tilridning, vil han være et absolut reelt valg som rytter.

Uheldig har man altid lov at være - og samtidig heldig. Havde planlagt første ridetur, pakket hjelm, vest, ridetøj og hele molevitten ned og slog vejen forbi på vej hjem fra arbejde. Eller, det troede jeg var planen. Den unge ville det anderledes. De ringede om formiddagen, indtalte besked - stiksår i koden, røntgen, scanning, bedøvelse, dræn af betændelse, smertestillende og hele den store tur. De ved stadig ikke hvad der kom til den, men gå kunne den ikke, så vi hyggede os i stedet, med lidt æble. Når ikke bentøjet vil, så vil tyggetøjet.

Jeg kørte træt hjem. Jeg har aldrig haft skadet hest på den måde før, så jeg var mildest talt slukøret. Næste dag kom yderligere en dårlig nyhed - herpes på hans sted, så karantæne til ham - tøjvask til mig. Og jeg vaskede, og vaskede og vaskede...og dunjakken mangler stadig en tur til rens, nitte!

HELDIGVIS vendte tingene!

Jeg har længe kæmpet med springhesten, som stopper med mig ude til stævner. Prøvede et kursus hos en anden træner, på højt niveau og i selskab med nogle af landets rigtig dygtige ryttere. Havde bedt om enetid, fordi jeg skulle have hjælp til et problem. Træneren kunne ikke se hvad problemet var efter de første 5-10 spring, så jeg måtte forklare. Han troede ikke på mig, så vi sprang ufortrødent videre - et voila! Alle fire stænger blev sat i jorden samtidig og jeg hang HELT ude mellem ørene og tjekkede stavelserne på trensens mærke, indprintet i læderet i nakken. Nej det var flovt.. Jeg pakkede det ind i undskyldninger med det samme. Dårligt tempo, dårlig afsted - prøvede igen. Samme. Og igen, samme. Så kløede træneren sig ellers i nakken, spurgte ind til afstamningen og så fik vi løst problemet. Springene blev sat op - vi sprang videre - ingen problemer. Jeg tog glad hjem!

Jeg tog også til stævne i går, og havde først en tur, hvor vi lige blev nødt til at snakke om tingene. Derefter en rigtig fornuftig tur, hvor han helt perfekt. Desværre en dum trillebom på nr 1, ellers havde den fejlfri tur været hjemme, i suverænt hurtigste tid endda. Elsker den lille springged, når han ellers tager mig med over springene!

Unghestens ben er helet i mellemtiden. Der er ikke længere nogen hævelse og ingen halthed at spore. De ved ikke hvad der har forårsaget det stiksår, men 3 mm meter og fremmedlegemet havde stukket hul på ledkapslen og så havde den stået til aflivning. Lucky, lucky lucky!

Og så går jeg og ruger på tanken om en føl-baby! Jeg har fundet en rigtig fornuftig hestemave at låne, rent afstamningsmæssigt, så jeg leder efter hingst! Det er virkelig et spændende projekt..

Sideløbende med hus selvfølgelig, som skrider fremad. Den lys-blokerende bærende bjælke i stuen er erstattet med en af jern, der ikke napper lyset, men ligger plant med loftet. Vi har brækket skorstenen lidt spontant ned, så manden skal igang med at bygge ny væg lige der - spændende spændende.

Vi får vores eget lille paradis.