Hej dagbog, Jeg havde lige en længere snak med pigen fra england ingen. Du ved hende der går ind for brexit. Denne gang var det om noget andet. Pigen har MS og har haft det længe. Det ved jeg godt, men hun skrev at hun ikke længere kunne gå endsige stå af sig selv mere. Lægerne havde sagt til hende, at hvis hun tabte sig, kunne hun måske komme op igen. Mit hjerte sank, og jeg var tæt på at græde bag messengers facade. Hun kendte til mit vægttab, og spurgte ind til hvad jeg spiste og hvad hun kunne spise, i detaljer. Du ved, må jeg spise det og det og det..jeg delte det ind i 3 kategorier. Det du må spise meget af, det du må spise lidt af, og det du skal holde dig fra. her gennemgik vi adskillige fødevarer og drikke.hun spurgte om juice og coca cola zero..coca cola zero er ok, men hun skulle være forberedt på, at det kunne medføre forhøjet sult..så hvis det skete, skulle hun være stærk i viljen, forstå hvad hun havde spist, og at vide om det var nok..og hvis det var, afvise at give efter for denne sult.

Hun fortalte mig, at hun ikke følte at hendes mor støttede hende i det. Jeg forklarede hende, at hun var et andet sted end hendes mor, kropsmæssig. Hun havde special behov, der gør at hun ikke bare kan gøre som dem omkring hende gør. at hun i alt skulle se på fedt og sukker især, og forstå at kort varrig nydelse hvis man søger dette, kan føre til en længere kamp om at smide det energi man tager ind.

Jeg fortalte hende, at engang imellem får man en virkelig lorte hånd, og at det var i orden at føle sig uretfærdig behandlet, og at livet ikke er fair..men at man skal rejse sig med alt sit trods, og kæmpe med alt hvad man har..for livet er måske lort..men kun døde fisk svømmer med strømmen..kæmp, for alt hvad du har kjært. Kæmp, for at forlænge livet. Kæmp, for din datter. kæmp, for dit mål..lad ingen friste dig, eller knække dig. kæmp, og du når måske dit mål.opgiv, og du når det med sikkerhed ikke.

I have been, and shall always be, your friend.