Kære Dagbog.

Hvor er verden da forunderligt indrettet. For ikke så længe siden brokkede jeg mig til dig over, at man sendte en helt ligegyldig sportsudsendelse i fjernsynet, hvor mine yndlingsserier ellers skulle have været sendt. Hvorfor skulle jeg så betale licens.
Det forunderlige er, at indenfor de næste få måneder flytter min sambo, der indehaver ejerskabet over lejlighedens TV. Så nu er det bare med at nyde TV'et mens det er der, for jeg har ikke i sinde at anskaffe mig et nyt. Jeg prøvede for nogle år siden at leve i to år uden, da det gamle gik i stykker ved flytningen. Og, tro det eller ej, det kan faktisk godt lade sig gøre at undvære det. Uden at få abstinenser.
Men jeg vil da savne Buffy, Angel, Heksene fra Warren Manor, På Rejse med Sjælen og alle de andre fornøjelige programmer, jeg har slået hjernen fra til. I et mikroøjeblik eller sådan noget. Livet er for kort til at sørge over tabet af et TV. Især ikke når sendefladerne er blevet så tynde som de er blevet i de senere år.
Jeg glæder mig til at sidde og strikke, skrive, male, læse osv. Alle de ting, hvor fjernsynet har vundet kampen om min opmærksomhed "fordi det lige var nemmere."
Jeg skal også i gang med at skrive speciale i det kommende år, så nu kan jeg i hvert fald ikke bruge TV'et som en overspringshandling, når jeg skulle lave noget vigtigere.
Nå, men kære Dagbog, dette er faktisk også en overspringshandling. Jeg har et oplæg, jeg skal have gjort færdigt til et møde i morgen formiddag, så jeg håber, at du vil have mig undskyldt.

Vi tales ved.

Kærlig hilsen,
Maryanna