6 år siden

Feedback og videre arbejde

Julestemning
Ruth Christe...
8 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
16.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
10 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Start?
Christian Ba...
10 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Min drømmedagbog! Del 1.
Winnie Leth ...
9 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
10 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
10 år siden
Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
10 år siden
For noget tid siden samlede jeg de 35 digte jeg havde skrevet for Alexa og fandt mig et par betalæsere i Facebook-gruppen af samme navn. Jeg søgte bevidst både en mand og en kvinde (og en person på LGBTQ+ spektret, men min kvindelige læser var LGBT'er, så det gik altsammen op i en højere enhed), fordi jeg ville have begges syn, reaktion på og kommentarer til mine digte.

Min sædvanlige betalæser er en mand og han læste velvilligt samlingen - og kom for et stykke tid siden med en tilbagemelding, der til trods for nogle overordnede spørgsmål til udtrykket og indholdet, kun overbeviste mig om, at jeg har fat i det rigtige.

Længe ventet kom der så i går kommentarer fra min kvindelige LGBTQ-læser og hun havde lagt et stort arbejde i det med individuelle kommentarer til alle digtene, nedslag på sproget og en afsluttende overordnet kommentar. Hun var utroligt positiv i sin modtagelse af materialet, syntes ideen var virkelig god og udførelsen overordnet set gennemført. Der var nogle kommentarer hist og her der viste mig, hvor jeg skulle redigere og et enkelt digt måtte lade livet, fordi det var for indforstået, men alt i alt var det bare sådan en positiv oplevelse, at jeg glæder mig til at skulle arbejde videre med denne samling.

Jeg tror, den har en stor rejse foran sig.

I den sammenhæng har jeg lånt bogen "6 stjerner - fra bogdrøm til bestseller" af bl.a. Heidi Korsgaard for at forberede mig på redigerings- og forlagsprocessen. Egentligt henvender bogen sig primært til romanskribenter og fagbogsforfattere (og koncentrerer sig faktisk slet ikke om digte eller anden poesi), men mange af de praktiske foranstaltninger omkring redigeringsprocessen er de samme, forestiller jeg mig og forlagsprocessen er i hvert fald ikke anderledes, andet end at det er endnu sværere at få digte på markedet. Indtil videre har jeg udarbejdet en bagsidetekst ud fra det format som de opstiller i bogen og selvom jeg normalt ville synes den slags tilgang er lidt poppet, så fungerer det rigtigt godt til netop denne samling pga. dens tematikker. Dens samfundsrelevans. Næste trin på trappen er at skrive et følgebrev til forlagene, hver især. Jeg skal også have udarbejdet en liste over forlag jeg vil sende til i første omgang, når samlingen engang er færdig... Åh, alt det arbejde. Det er dejligt at være rigtigt i gang med en god skriveproces. At arbejde fokuseret. At have et mål for øje.

Indtil videre er jeg oppe på 59 digte i samlingen. Jeg tror ikke, der er mange flere tilbage i posen, men et enkelt eller to kunne være rart - også så forlaget har nogle af vælge i blandt, skulle den blive antaget et sted i fremtiden.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Feedback og videre arbejde er publiceret 21/10-2018 04:58 af Syrene Hvid.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.